23948sdkhjf

Udlængsel: Danske håndværkere tager til Australien

Selvom man bare er 24 år, kan man sagtens have succes med egen virksomhed - det er 24-årige Alexander James Nissen-Ripley et levende eksempel på.

Efter en rejse til Australien fik han nemlig idéen til at hjælpe andre unge håndværkere med at komme afsted på deres livs rejse til Australien.
Det blev starten på ScandiMate, der siden oktober har hjulpet unge danske håndværkere med både at finde job, bolig, få visum, bankkonto og det obligatoriske kursus for, at de må arbejde på australske byggepladser.

Lige nu venter 30 unge håndværkere på at komme til Australien i løbet af de næste måneder via ScandiMate, skriver DR Syd.
Virksomheden kører nu så godt, at Alexander udvider til også at sende unge håndværkere til New Zealand for at arbejde.

- Det går fremragende, og vi har fjernet alle begynderfejlene. Inden for de næste måneder tager mellem seks og otte danskere til New Zealand, siger Alexander James Nissen-Ripley til DR Syd.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.198