23948sdkhjf

Havkajak-instruktør skal gøre byggeriet mere digitalt

Efterspørgslen kan mærkes hos virksomheden Chisa A/S, der står bag økonomi- og projektstyringsværktøjet Chisa Project. Derfor har de ansat Bo Buerkal Nielsen, 60 år, som ny senior business consultant. Han får ansvar for at realisere den videre IT-udvikling i byggeprojekter til hoved- og totalentreprenører. Samtidig skal han med sin baggrund være med til at ændre kulturerne i byggevirksomhederne til en lettere hverdag ved at investere i Chisa Project, der opdaterer tal, data og kommunikation fra byggeprojekter i realtid.

- Vi kan mærke, at der er stigende interesse for at gøre byggeprojekterne mere digitale. Det kræver trygge rammer, når man skal integrere større forretningsgange til et nyt system. Bo har – både med sit bijob som havkajakinstruktør og sin erfaring med løsningssalg til IT – stor erfaring at trække på, når vi både skal tale ind i en kulturændring i virksomheden og efterfølgende undervise virksomhederne i Chisa Project. Derfor er han den idéelle kandidat til at gøre hoved- og totalentreprenørernes hverdag lettere ved hjælp af Chisa Project, fortæller John Theisen, adm. direktør i Chisa A/S.

Fortid i Forsvaret og hos Byggeweb
Senest kommer den nye senior business consultant fra en stilling hos LEDpartner A/S, hvor han gennem dybde- og nysalg hjalp virksomheder med energibesparelser og forbedring af arbejdsmiljø. Inden da har han i en årrække arbejdet med løsningssalg inden for IT hos blandt andet Damgaard-Jensen og Byggeweb, hvor han havde stor tilknytning til byggebranchen. De mange år i faget har givet ham erfaring med at bygge stærke relationer til de mennesker, han skal rådgive og anbefale nye løsninger til.

- Jeg trives utroligt godt med byggebranchen, og jeg har stor respekt for de mennesker, som sidder i erhvervet til dagligt. Derfor ønsker jeg også at hjælpe dem med et mere oplyst grundlag til de ofte store og hurtige beslutninger, der skal træffes, siger Bo Buerkal Nielsen og tilføjer:

- Entreprenørerne er virkelig dygtige til deres arbejde. Det stiller krav til IT-værktøjerne i branchen, som både skal tage højde for forretningsgange og sikre en løsning, der skaber en gnidningsfri struktur i virksomhederne. Chisa er udviklet til at imødekomme de kulturændringer, der skal til, og samtidig skabe en mere struktureret hverdag for den enkelte projektleder. Derfor ser jeg meget frem til at kunne fremlægge disse løsninger for byggebranchen.

Bo Buerkal Nielsen er oprindeligt uddannet erhvervsassurandør. Han har tidligere arbejdet i forsvaret, hvor han i over 20 år var tilknyttet som reserveofficer.

I fritiden bruger Bo Buerkal Nielsen størstedelen af sin tid på at undervise både nye havkajakroere og kommende instruktører. I sommerhalvåret underviser han et hold om ugen i at blive certificerede havkajakroer, og tre gange om året uddanner han nye instruktører til sportsgrenen.

Han bor i Skødstrup, der ligger 10 km fra Aarhus sammen med sin kone. Sammen har de to voksne børn på 30 og 28.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078