23948sdkhjf

Nyborg-vartegn får et nyt liv

Med sine syv etager og 25 meter rager den gamle Dyrehave Mølle tæt ved Nyborg Fjord godt op i det flade fynske landskab.

Inden længe bliver den 160 år gamle mølle inden pakket ind i stillads og presenning for at være klar til en omfattende restaurering både udvendig og indvendig.

Bag restaureringen står Realdania By & Byg, som for et halvt år siden købte den fredede mølle for at sikre bevaringen af et lille stykke dansk arkitektur- og industrihistorie og en bygningstype, som engang drejede lystigt over det ganske land, men i dag er en stillestående sjældenhed.

Den fredede fynske mølle skal imidlertid ikke blot bevares; den skal også i drift, så vingerne atter drejer rundt, og der igen kan males korn i de gamle kværne.

Som en fuldt funktionsdygtig mølle kan den være med til at levendegøre fortællingen om møllens rolle og betydning i Danmark gennem tiden.

Selvom produktionen af mel blev indstillet for over 40 år siden, så er Dyrehave Mølle stadig fuldt funktionsdygtig, og den højt specialiserede mekanik, der tårner sig op gennem syv etager på en af Danmarks højeste mølle, står endnu intakt, patineret af slid og brug fra flittige hænder.

En balancegang
Som en del af restaureringen skal møllen og de omkringliggende bygninger samtidig indrettes, så de kunne fungere i en moderne sammenhæng.

- Det er en balancegang mellem fortid og nutid i 25 meters højde. Dyrehave Mølle har været et ikonisk vartegn for Nyborg siden opførelsen i 1858, og møllen og de øvrige bygninger har været i samme families eje i over 100 år. Der er blevet passet godt på det hele, og overalt er der masser af indretninger, detaljer og brugsspor, som fortæller om en ældgammel industri og bygningstype. Alle disse spor og reminiscenser skal vi værne om, siger Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder Anders Brüel, som står i spidsen for den forestående restaurering, i en pressemeddelelse.

Træværk i syv etager
De første håndværkere rykker ind på møllen og den tilstødende magasinbygning i denne måned.

De første på byggepladsen bliver murerne, som skal reparere pudslag på den øverste del af møllen og reparere murværket de steder, hvor møllen står i blank mur. Derefter skal det hele kalkes både ude og inde.

Derudover skal en tømrer gå al træværk igennem på samtlige syv etager, ligesom der skal etableres et nyt galleri, det vil sige en ny balkon rundt om møllen. Det nye galleri bliver magen til det nuværende, som desværre er så medtaget, at det er nødvendigt at udskifte.

Sideløbende med møllen vil magasinbygningerne også blive restaureret udvendigt, og herefter skal bygningerne restaureres indvendigt, hvor lokalerne lige nu står ganske rå. brahe

Dyrehave Mølle

  • Dyrehave Mølle er en sådan hollandsk gallerimølle.
  • Møllen er opført i 1858 som en vindmølle med manuelt krøjeværk med det formål at producere mel. Det vil sige at den skulle drejes op i vinden manuelt, og vingerne havde simple sejl
  • I slutningen af 1800-tallet fik den automatisk krøjeværk, det vil sige at den blev udstyret med en vindrose bag på møllehatten, så den selv drejede op i vinden. Vingerne blev endvidere udstyret med klapper eller jalousier, såkaldte La Cour-vinger, der selv regulerer vinklen og dermed vingernes hastighed. I slutningen af 1920’erne kom endvidere en dieselgenerator til, så møllen også kunne male mel, når det var vindstille.
  • Møllen blev fra start lidt usædvanligt indrettet med hele syv lofter: Øverst selve møllehatten, hvorpå vingerne er fæstnet. Under dette sad støvloftet, så fulgte lorrisloftet, hvor hejseværket sad. Så kværnloftet i to etager med tre kværne til melproduktion samt en valse. Endelig kommer broloftet, magasinloftet og til slut halvloftet, hvorfra melsækkene blev hejset ned på vogne, der kunne køre ind og ud via vognporten.

Kilde: Realdania By og Byg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235