23948sdkhjf

Her er Årets Transportvirksomhed 2019

Det blev JH Transport & Logistics A/S fra Brøndby, der løb med titlen som Årets Transportvirksomhed 2019.

Kåringen fandt sted på Hotel Radisson Blu i København inden festmiddagen i forbindelse med DTL’s generalforsamling.

Temaet for konkurrencen i år har været bæredygtig drift, herunder rekruttering og ledelse, grøn drift og social ansvarlighed.

Fokus på integration og CO2-reduktion
JH Transport & Logistics rekrutterer bredt på tværs af køn og medvirkede sidste år i et projekt, hvor målsætningen var at integrere flygtninge i transportbranchen og på arbejdsmarkedet.

Virksomhedens seniorpolitik giver chauffører over 65 år mulighed for at sammensætte deres egen hverdag, og virksomheden er også godt med på bæredygtig drift: Sidste år reducerede JH Transport & Logistics deres CO2-forbrug med 131 tons og virksomheden fik allerede for et par år tilbage sin første hybridbil.

De to øvrige virksomheder i finalen var AVAS – Aalborg Vognmandsforretning A/S og Vognmand Filtenborg fra Nykøbing Mors, som i løbet af konkurrencen ligeledes har fået stor anerkendelse for deres arbejde inden for årets tema.

Vinderen fik et gavekort på 25.000 kr. til brug til rekruttering og ledelse, mens de to andenpladser fik hver 7.500 kroner på et gavekort til brug til personaleaktiviteter i virksomheden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141