23948sdkhjf

Løft din bundlinje med bedre planlægning, mester!

Planlægning er ofte forskellen på at tjene penge eller tabe penge på en sag. Læs her, hvordan du får overblik
Hvis man skræller helt ind til kernen i driften af en håndværksvirksomhed, så handler det meste om planlægning.
• Hvor er vores håndværkere?
• Hvor skal vores håndværkere være henne?
• Hvor er vores grej?
• Har vi opgaver nok til i dag, i morgen, i næste uge eller i næste måned?

Der er flere muligheder for at skabe sig overblik. Især IT-værktøjer kan gøre en verden til forskel i forhold til at få overblikket over virksomhedens ressourcer og sager.
IT-værktøjer kan hjælpe med at holde styr på en struktureret planlægningsproces, som sikrer, at der er flere fakturerbare timer i virksomheden. Rent praktisk dækker planlægningsværktøjerne over 3 opgavetyper. Der er stor forskel på at planlægge de forskellige typer af opgaver:

1: Opgaver på medgået tid og materialer
Det er typisk sværere at planlægge spjældopgaver, der består af medgået tid og materialer. Det er ikke muligt at forudsige omfanget og tidsforbruget. Der kan være flere af den slags opgaver på en dag for en svend.
IT-mæssigt handler planlægningen om at sikre, at der er plads til fleksibilitet og overblik for eksempel på en fælles planlægningstavle/kalender, evt. hvor svende selv kan plukke opgaverne i en fælles pulje.
I den fælles kalender indtastes ferieplaner, uddannelsesplaner og andre forhold, der påvirker produktionen ind i systemet. Jo før, jo bedre, og det skal hele tiden opdateres for at systemet virker optimalt.

2: Periodiske og forudsigelige serviceopgaver
Hvis virksomheden har faste serviceopgaver, kan de indtastes i samme fælles kalender. Her ligger en konkret aftale på leverance og tidshorisont ofte fast. Opgaverne kan planlægges meget præcist i forhold til opgavestart, og med kendskab til såvel opgave, som kunde, kan selve opgaven også bedre planlægges med tid og materialeforbrug.

3: Omkring tilbudsopgaverne afhænger planlægningsopgaven af virksomhedens rolle i forhold til projektet.
De mest udbredte planlægningsværktøjer som f.eks. MS Project er meget stærke projektstyringsværktøjer i forhold til at styre et projekt i mål.

I disse værktøjer er der mulighed foren stor detaljerigdom, milepæle og afhængigheder mellem aktiviteterne i det enkelte projekt. De seneste par år er en planlægningsmetode baseret på lokation (cyklogram planlægning) vundet frem hos de større entreprenører. Her er den enkelte aktivitet/lokation i fokus. Det kan være en lejlighed eller et badeværelse, hvor man planlægger hvornår hvilke opgaver, og med hvilken bemanding, den skal løses, så man undgår at håndværkerne går i vejen for hinanden.

SKAB OVERBLIK
Planlægningen af opgaver skal favne hele virksomhedens produktion; på kontoret, på byggepladserne samt i servicebilerne. Der er knappe ressourcer overalt, og de skal udnyttes optimalt. Det handler om at kunne flytte rundt på ressourcerne, så de arbejder på de rigtige projekter.

Det handler også om at få styr på de kommende sager i forhold til tilbud og kalkulation. De igangværende sager skal planlægges i forhold til produktionen, og de afsluttede sager i forhold til at sikre fakturering, nedskrivning af garanti og efterkalkulation.
Planlægningen handler i bund og grund om produktionsstyring i hele sagens levetid og på tværs af sagerne, og heldigvis findes der IT-værktøjer, som kan hjælpe til med at skabe det nødvendige overblik for mester og andre i virksomheden, der skal styre produktionen.

Der er kort sagt masser af steder IT-værktøjer kan hjælpe din virksomhed i hverdagen i forhold til tilbudsgivning og styring af tilbudsprocessen. Er du allerede blandt de mest IT-modne, så tilmeld dig Mester Tidendes IT-modenhedskonkurrence.



DELTAG I KONKURRENCEN
Del dine gode erfaringer med planlægning og deltag i Mester Tidendes konkurrence om at blive Danmarks mest IT-modne håndværksvirksomhed. Tilmeld dig på www,itbyg.dk
Konkurrencen afgøres sidst på året og vinderne hædres på Dansk Byggeris IT-messe den 4. og 5. februar 2020. Her overrækkes diplomer og præmier i form af værktøj til en værdi af 5.000,- kr.

På Dansk Byggeris IT-messe samler Dansk Byggeri i samarbejde med BASIT – byggeriets uvildige IT-rådgiver - en række af de bedste IT-leverandører til byggebranchen. Så sæt kryds i kalenderen for 2020 og kig forbi Teknologisk Institut i Taastrup og Aarhus, og se hvordan du kan skabe konkurrencefordele med effektive IT-værktøjer.
Prisen for at være den mest IT-modne virksomhed når det gælder planlægning er tidligere vundet af
Adserballe & Knudsen A/S, El-service , Jacob Ebbesen, Knudsker El og TS Stilladsmontage.

Det er Byggeriets uvildige IT-rådgiver BASIT som står for den faglige kvalifikation af deltagerne. Det gøres med udgangspunkt i en IT-modenhedsvurdering, som indeholder mere end 600 håndværks- og entreprenørvirksomheder. Ved at deltage i konkurrencen får du adgang til denne model, og kan se hvor jeres virksomhed står stærkt, og hvor der evt. er plads til forbedringer.
Du kan læse mere om BASIT og deres IT-rådgivning på www.basit.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094