23948sdkhjf

Grossist åbner ny butik i Odense

Den 11. juni slår Sanistål dørene op til sin nye butik på Stærmosegårdsvej 38 i Odense M. Den 1.500 kvadratmeter store butik er helt nybygget og skræddersyet til Sanistål. Butikken indeholder gode faciliteter for kunderne. Der bliver bl.a. bredere sortiment herunder tøjkoncept med alt til håndværkeren, opdateret cafémiljø og mødelokaler, som kunder har mulighed for at booke.

- Vi glæder os til at tage imod vores kunder i en topmoderne butik, som tilmed har en perfekt beliggenhed i forhold til byudviklingen i Odense. Tilkørselsforholdene er rigtig gode, og vi har fine parkeringsforhold, hvor der også er plads til køretøjer med trailer. Derudover udvider vi sortimentet med mere end 1.000 varenumre, og det kommer til at bestå af det samme, som vi har i vores butik inde i Odense på Ejlskovsgade 5, siger regionschef i Sanistål, Søren Møller.

Sanistål har allerede oplevet, at den nye beliggenhed er meget værdsat af kunderne, for siden butikken flyttede fra Landbrugsvej, har den haft midlertidige lokaler lidt længere nede af Stærmosegårdsvej, imens den nye butik blev færdigbygget.

- Vi har fået meget positive reaktioner fra kunderne over vores nye beliggenhed. Alle vores kunder er da også fulgt med til Stærmosegårdsvej, ligesom helt nye kunder er kommet til, siger Søren Møller.

Selvom Sanistål er helt i front med digitalisering og elektronisk handel, er det en vigtig del af virksomhedens strategi at holde fast i at have et landsdækkende butiksnet, hvor de lokale kunderelationer er i centrum.
- Vi oplever også, at butikkerne har stor betydning for vores kunder. Det er ikke kun et sted, hvor man kan købe produkter – det er et lokalt salgskontor og omdrejningspunkt for vores kunder, siger Hans Henrik von Platen-Hallermund, direktør for Saniståls byggeridivision.

På Stærmosegårdsvej vil der derfor også være salgsmedarbejdere, som kan hjælpe kunderne med deres tegninger og projekter, give råd og vejledning og udarbejde tilbud. Butikken åbner på den nye adresse den 11. juni, og den 20. juni er der åbningsfest og indvielse for kunder og forretningsforbindelser.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125