Hårdt pressede byggecentre skal konkurrere på andet end prisen
Byggecentrene kæmper en hård kamp for at fastholde positionen i værdikæden i forhold til især de professionelle kunder, som kender deres værd og presser luften ud af byggecentrene ved at kræve store rabatter. Det får byggecentrene til at sparke bagud i værdikæden, hvor producenter og leverandører ligeledes kæmper en hård kamp for at få lov til at eksponere deres varer på hylderne i byggecentrene. Og bliver presset hårdt på prisen. Byggecentrene vil nemlig også have rabat.
LÆS OGSÅ: Læg pres på dit byggecenter, mester!
At kalde byggecentrene for rene gennemfakturerings-centraler er at tage munden for fuld. Men online-handel, pressede leverandører og et byggecenter på hvert gadehjørne kan være en reel trussel for byggecentrene, som vi kender dem i dag.
Hvis byggecentrene skal være andet end hyggecentre , lagerhoteller og distributører, så skal de også skabe merværdi i form af kompetent rådgivning.
Konkurrence på prisen alene er nemlig ikke sundt i længden. Det har man for længst erfaret i den udførende del af bygge- og anlægsbranchen.
Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.