23948sdkhjf

Stort kloakfirma fortsætter jyske opkøb

FKSSlamson køber østjysk kloakfirma og opruster inden for tv-inspektion

Et af landets største kloakfirmaer, fynske FKSSlamson, har de seneste måneder haft gang i tegnebogen og købt flere virksomheder i det midt- og østjyske område.

Først blev Bøgballe TV-inspektion og Bøgballe Kloakservice opkøbt, og nu følger Gudenåens Kloakservice fra Tørring, der bliver en del af Bøgballe Kloakservice i Løsning ved Hedensted.

- Gudenåens Kloakservice og Bøgballe TV-inspektion har i forvejen kørt et tæt partnerskab om spuling og TV-inspektion. Derved giver det driftsmæssig mening og vi kan holde fast i det niveau, der er i Bøgballe-TV-inspektion, samtidig med, at Gudenåens Kloakservice har nogle kompetencer, som vi også kan udnytte, udtaler FKSSlamsons adm. direktør Michael Nielsen i en pressemeddelelse.

FKSSlamson A/S

FKSSlamson A/S er etableret i 1954 og beskæftiger i dag mere end 160 ansatte.

FKSSlamson udfører et bredt udbud af kloak- og industriservices over hele landet.

FKSSlamson har hovedkontor i Odense og driftsafdelinger i Aalborg, Esbjerg, Skive, Silkeborg, Randers, Fredericia, Løsning, Bolderslev og København.

Han lægger vægt på, at Bøgballe Kloakservice nu kan levere langt flere ydelser.

Alle ansatte fortsætter
- Gudenåens Kloakservice bliver jo nu en 360 graders leverandør. Samtidig bliver de en del af en virksomhed, der kører TV-inspektion efter standarder hos Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning. Derved kommer de også til at være specialister inden for No-dig løsninger, som jo er store forretningsområder hos os, udtaler Michael Nielsen i pressemeddelelsen.

Gudenåens Kloakservice har fem ansatte. Indehaver Poul Jensen startede for 11 år siden Gudenåens Kloakservice, der i dag først og fremmest har specialiseret sig i spuling og slamsugning. Derudover bliver der kørt TV-inspektion for private husejere, blandt andet i forbindelse med forsikringsskader.

Alle medarbejdere fortsætter med over i den nye afdeling i Løsning, hvor Poul Jensen bliver den daglige leder.

Planen er, at der fast skal være fem spulebiler, to tv-biler og tre afvandere. Ved større opgaver trækkes der på mandskab og udstyr fra de andre afdelinger i Jylland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11