23948sdkhjf

Nyt grønt tiltag: Blå køkkenhaver

Man skal helt tæt på for at se dem. Som eneste bevis for, at her sker der noget under havoverfladen, vugger de blå pontoner i bølgerne i Ebeltoft Vig. Dykker man ned under vandet, finder man Havhaven.
En maritim nyttehave hvor der bliver dyrket tang, østers og muslinger til privat forbrug. Havhaven Ebeltoft Vig er en del af fundamentet i Projekt Havhøst. Et nyt projekt der skal styrke samarbejdet mellem eksisterende, maritime nyttehaver og sørge for, at der kommer nye haver rundt omkring i Danmark.

Foreningen bag Projekt Havhøst ønsker samtidig at udbrede kendskabet til havhaverne og inviterer fx skoleklasser til arrangementer, hvor børnene får en bedre forståelse for havets spiselige ressourcer og den bæredygtige udnyttelse af det marine råvaregrundlag. Som del af netværket bliver der også afholdt netværksmøder og udviklet forskellige værktøjer, der gør det lettere og sjovere at etablere havhaver.

Danmarks første havhave
Manden bag selve hav-køkkenhave konceptet er Per Andersen, seniorspecialist hos NIRAS. Per Andersen er marinbiolog og arbejder til dagligt med overvågning af de danske farvande både for den kommercielle muslingeindustri men også for bl.a. havbrug og Miljøstyrelsen. Privat har Per Andersen været med til at starte den første havhave i Ebeltoft Vig og Fjord Haverne i Limfjorden.



I Havhaven Ebeltoft Vig har op mod 100 borgere siden 2012 dyrket muslinger og tang til eget forbrug. Havhaven samler dermed en række fastboere og sommerhusejere om en fælles interesse for havets spisekammer. Men foreningen er meget mere end en skaldyrs- og tangklub. Foreningens aktiviteter har nemlig bidraget til at styrke og udvikle det lokale miljø på Ebeltoft Havn.

- Havhaven interagerer med det lokale miljø og får den maritime kulturarv til at leve videre. Vi medvirker ved forskellige kystfestivaler og inviterer selv til madlavningsarrangementer, foredrag og ekskursioner, fortæller Per Andersen, som også er bestyrelsesmedlem i foreningen Havhaven Ebeltoft Vig.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109