23948sdkhjf

Få så stoppet alle de indbrud i varebiler!

Selvom antallet af indbrud i varebiler er faldende, så er omfanget stadig så højt, at det går ud over produktiviteten på landets byggepladser. Der er ingen opgørelse over, hvad det koste af spildt arbejdstid, når der har været indbrud i bilen og der skal bruges tid på at kontakte forsikringsselskab, politi, få sendt bilen på værksted og hentet den igen og købe nyt værktøj. Der ryger hurtigt det meste af en arbejdsdag.

Tid er penge og alene af den grund bør indbrud i varebiler være et vigtigt indsatsområde for virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen. Og for politiet.

Varebilerne er simpelthen et stort tag-selv-bord for tyvene, som i nattens mulm og mørke brækker bilerne op og fjerne for mange tusinde kroner i hver enkelt bil.

Problemet er så massivt, at der skal sættes ind på flere fronter. Helt banalt handler det jo i første omgang om at få tyverisikret varebilen bedst muligt. Der er mange gode systemer på markedet og selvom det er en omkostning for virksomheden, så kan den hurtigt tjene sig hjem, hvis man kan undgå indbrud og tyveri.

Den teknologiske udvikling gør det også muligt at sikre værktøjet og grejet i varebilerne langt bedre end tidligere. I dag kan værktøj både mærkes og spores ganske effektivt.

Alle disse forholdsregler er ekstra omkostninger for virksomheden. Men der er ingen vej uden om, hvis man vil undgå tyverier og de tabte arbejdstimer, som følger i kølvandet på tyveknægtene.

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078