23948sdkhjf

Byggecenter-mand med passion for værktøj og lystfiskeri

Jesper Vejen Linnebjerg, der er sælger i Bygma Otterup, kan fejre 25 års jubilæum den 1. juli.
Da Jesper Linnebjerg i 1994 kom til Otterup Trælast - der senere blev til Bygma Otterup - havde han allerede lang erfaring med arbejdet på en trælasthandel. Allerede i skoletiden startede Jesper som arbejdsdreng på den lokale trælast nogle timer om ugen og kan tænke tilbage på en sjov og lærerig tid. Fritidsjobbet gav så meget smag på branchen, at han – nu med papir på en EFG-uddannelse – kom i lære i den selv samme forretning, kun afbrudt af 9 mdr. værnepligt i Odense.

Ægte handelsmand
- Som udlært kom jeg til Bygma Otterup, hvor jeg stod for værktøjsafdelingen, som jeg altid har brændt for. Og jeg fik mulighed for at udbygge afdelingen med de nyeste typer specialværktøj. Det var en rigtig spændende tid, husker Jesper Linnebjerg.
- Men jeg ville gerne noget mere, så jeg blev intern sælger i trælastafdelingen, og efter nogle år blev jeg udnævnt til ekstern sælger, fortæller han.

Jesper er handelsmand og lægger stor vægt på det gode købmandskab. Han holder både af opgaverne på kontoret og de mange besøg hos kunder og på byggepladser.
- Der er blevet mere travlt end der var før i tiden, siger han, men jeg har en varieret hverdag, og verdens bedste kolleger.
Og lige som Jesper har mange af kollegerne været på arbejdspladsen i rigtig mange år.

Passioneret lystfisker
Jesper bor i Odense Nord og tilbringer gerne fritiden med sin kæreste Gitte og sønnen Emil på 20 år. Han er passioneret lystfisker og tager ofte ud til kysten for at fiske havørred. Sjovt nok kan han ikke selv lide fisk, så det er familie og venner der får glæde af fangsten. Lige nu glæder Jesper sig mest til ankomsten af en lille ny Labrador-hvalp.

25-års jubilæet den 1. juli markeres internt med kollegerne i Bygma Otterup.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1