23948sdkhjf

Ny projektleder hos Bunch Bygningsfysik

44-årige Lasse Flindt Kristiansen fra Smørum er tiltrådt som projektleder og civilingeniør i rådgivningsvirksomheden Bunch Bygningsfysik, der beskæftiger sig med indeklima, fugt, statik, brand og klimaskærm.

Lasse Flindt Kristiansen bliver ansvarlig for konstruktionsarbejde og beregninger af stål, træ og beton samt konstruktioners fugtforhold. Han skal også varetage tekniske beregningsmetoder.
Senest kommer han fra en lignende stilling i Rambøll, hvor han har udviklet sine kompetencer inden for konstruktionsberegninger.

- Jeg ser frem til at udvikle og styrke mine kompetencer inden for konstruktionsarbejde, membraner og fugtteknik og komme tættere på beslutningsprocesserne i en mindre, men fremadstormende rådgivningsvirksomhed, siger Lasse Flindt Kristiansen.

Tidligere har Lasse Flindt Kristiansen arbejdet som selvstændig tømrermester og bygningsingeniør i 15 år.
Han er uddannet tømrer, bygnings- og konstruktionsingeniør og petroleumsingeniør på Danmarks Tekniske Universitet.

Privat bor Lasse Flindt Kristiansen i Smørum. Fritiden bruger han med sin datter og familie, ligesom han vægttræner og rejser en hel del. Han har blandt andet boet i Colombia, Iran, Norge og på Borneo.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125