Forbund: Elektrikere skal på skolebænken
Blandt andet på den baggrund er Dansk El-Forbund (DEF) nu gået i luften med en opdateret service til medlemmerne: En styrket uddannelsesvejledning baseret på samspillet mellem en digital platform og ”håndholdt” service i afdelingen
Det skriver fagbladet Elektrikeren.
Bladet fremhæver, at hjælp til medlemmernes planlægning af forløb med efter- og videreuddannelse ikke er ikke noget nyt i DEF - det har også eksisteret hidtil. Men nu er der udviklet nye værktøjer, og i afdelingerne har vejledere og uddannelsesansvarlige medarbejdere selv været på kurser, hvor de er blevet klædt på til at kunne yde endnu bedre hjælp.
Selve uddannelsesvejledningen tager udgangspunkt i, at medlemmerne har forskellige behov alt efter deres baggrund. Disse forskelle er der taget højde for i processen.
Det opdaterede vejledningssystem vil blive justeret hen ad vejen. I en mail til alle ansatte i forbundet fortæller forbundssekretær Hanna Lindstrøm, at der nu findes et godt afsæt for at gå videre med vejledningen, og at ansvarlige og vejledere i afdelingerne efter sommerferien på møder vil blive klædt yderligere på til opgaverne. Efter nytår skal der gøres status over de indhøstede erfaringer.
Læs mere i fagbladet Elektrikeren på side 4