23948sdkhjf

Danske huse i udvikling: Fra små vinduer i Helle-huse til syv meter brede folde-døre

Vi ændrer hele tiden stil og smag i forhold til, hvordan vores huse skal se ud – et hus fra firserne får en ordentlig overhaling af et tømrersjak, hvis det bliver købt i dag.

Spørger man vinduesproducenten Outline, hvad der er vigtigt i vores bolig i øjeblikket, lyder svaret: Lys, udsigt og natur. De henviser til deres salg af foldedøre og hæve-skydedøre, som er 20 pct. højere end sidste år.

De udleder her en tendens: Vi vil have større og større vinduespartier, fordi vi er blevet bevidste om, hvad dagslys kan gøre for vores humør og sundhed, siger salgschef i Outline i en pressemeddelse.

- Som en af landets største vinduesproducenter kan vi meget hurtigt mærke i salgstallene, hvad der trender hos den danske forbruger. Og her kan vi se en tydelig tendens til, at danskerne gerne vil lukke op for lyset og invitere naturen indenfor med store vinduespartier – både når det gælder renovering og nybyg, siger Outline Vinduers salgschef Claus Petersen Koch.

Positive tilbagemeldinger på de sociale medier
Han gør opmærksom på, at de har oplevet stor interesse for løsninger med større lysindfald – både når de ser på salgstal og på reaktioner på de sociale medier, når de lægger billeder op af deres vinduer.  

- Faktisk har efterspørgslen på større vinduespartier været så stor de seneste år, at vi allerede tilbage i 2016 måtte lancere foldedøren i helt op til syv meter som en fast del af sortimentet, og i år har vi gjort det samme med vores hæveskydedøre, som nu fås i op til otte meter, siger salgschefen.

Det er ikke kun i Danmark, at de brede vinduespartier vinder indpas. I England har der været samme tendens gennem flere år, og en undersøgelse fra AMA Research viser fortsat vækst i markedet for tofoldige døre. Rapporten anslår vækst på syv procent om året frem til 2020, lyder det i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.125