23948sdkhjf

Dansk ovenlysfirma går ind i Norge

Den danske leverandør af ovenlys og brandventilationsløsninger, Unilite, har nu slået dørene op et norsk datterselskab, Unilite Norge. 

- Vi har i mange år leveret løsninger til norske virksomheder, så vi kender vores broderfolk godt. I de seneste år er vores kundekreds vokset betydeligt, og derfor vil vi nu gerne tættere på vores kunder, siger Torben Christensen, der ejer Unilite sammen med Tina Juul Christensen, i en pressemeddelelse.

Unilite Norge vil, ligesom det danske moderselskab, levere komplette løsninger af ovenlys som brandventilation, fra projektering til færdigmontering. 

Særlig specialdesignede løsninger er efterspurgte, skriver firmaet, og de vil fortsat blive udviklet af den særlige entrepriseafdeling i Danmark. Rådgivningen derimod er nu flyttet tættere på de norske kunder. 

Det er projektingeniør Tommy Eriksson, der står i spidsen for Unilite Norge, der har hovedkontor og lager tæt på Oslo. 

Unilite udvikler og producerer ovenlys, lyspaneler og brandventilationssystemer. Al produktion foregår på virksomhedens egne produktionsfaciliteter i Danmark i tilknytning til udviklingsafdelingen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079