Bauhaus indfører nyt miljø-logo
Logoet skal gøre det nemt for kunderne at passe bedre på miljøet ved at kunne træffe nogle grønne valg, når der købes ind i byggevarehuset. Her findes blandt andet produkter som giftfri ukrudts-midler, FSC-godkendte havemøbler, regnvandstønder, miljørigtig maling og varmegenvindings-anlæg. Kunderne kan således via logomærkningen blive klogere på, hvordan de træffer mere bæredygtige og miljørigtige valg, når de handler i Bauhaus.
- Hos BAUHAUS er vi ikke frelste på nogen måde, men vi vil gerne være ansvarlige og generelt drive mere bæredygtige byggevarehuse. Pro Planet er en helt konkret hjælp til vores kunder, som gør det nemt for dem at træffe det grønne valg, når de handler hos os. Vi har også opstillet containere til brugte batterier og lyskilder og installeret store områder med LED-belysning i de fleste byggevare-huse for at reducere energiforbruget, siger Mads Jørgensen, administrerende direktør i BAUHAUS.
- Så vi har taget de første skridt på rejsen mod at uddanne os selv og vores kunder i at træffe det grønne valg, og vi er langt fra færdige, tilføjer han.
Pro Planet-logoet kan i første omgang ses i tilbudsaviser - både online og i postkassen. Næste step er at synliggøre det grønne valg i samtlige Bauhaus-byggevarehuse og aktivt guide kunderne til at vælge en mere miljørigtig hverdag, når de f.eks. går gennem havecenteret eller VVS-afdelingen.
Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.