23948sdkhjf

Kommuner får flere milliarder at bygge for

Kommunernes Landsforening (KL), der repræsenterer de 98 danske kommuner, har indgået en økonomiaftale for 2020 med regeringen, der indeholder et anlægsloft på 19,1 mia. kr. Det er syv pct. mere end i år, hvor loftet er på 17,8 mia. kr.

- Kommunerne har igennem en årrække haft et stort efterslæb på at bygge nyt og renovere fx skoler, daginstitutioner og veje. Samtidig stiger borgernes forventninger til de rammer, der omgiver vores velfærdsinstitutioner. Jeg er derfor glad for, at regeringen anerkender, at tidssvarende velfærd kræver investeringer – også i mursten og asfalt, siger næstformand i KL, Martin Damm.

Samtidig er servicerammen til blandt andet lærere, pædagoger og hjemmehjælpere løftet med 2,2 mia. kr. til 254,1 mia. kr. 

- Det er vigtigt, at når der er flere børn og ældre, så følger pengene med, og det er så det vi gør nu, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079