23948sdkhjf

Malermestrenes formand og oldermand fylder 60 år

Malermester Per Vangekjær, der fylde 60 år i dag, brænder om nogen for sit fag. Han har siden 2003 været oldermand for Københavns Malerlaug, og i 2011 blev han valgt som formand for Danske Malermestre. Han er næstformand i SMVdanmark og indtager herudover et utal af tillidsposter - herunder i bestyrelsen for Dansk Arbejdsgiverforening og som formand for Håndværkerforeningen København, der blandt andet arbejder for at sætte det gode håndværk i fokus.

Per Vangekjærs engagement i uddannelsen til bygningsmaler rækker meget videre end til formandsposten i Malerfagets faglige Fællesudvalg. Han sidder i bestyrelsen for SkillsDenmark og besøger – når tiden tillader det – altid WorldSkills-mesterskaberne. Og folk tæt på Per Vangekjær husker tydeligt hans overvældende begejstring, da malerfagets danske deltager for år tilbage vandt guld ved WorldSkills i London.

Per Vangekjær er farverig – på alle måder. Ved siden af sit enorme organisatoriske og politiske engagement, dyrker Per landevejscykling. Han kørte med Team Rynkeby til Paris i 2013, ligesom han i regi af Københavns Malerlaug selv har gennemført flere ture til europæiske hovedstæder. Senest til Prag i forsommeren 2019.

Per Vangekjær er malermester og ejerleder, og han driver sin virksomhed, Aage Møller A/S, i Holte. Her har han ca. 20 medarbejdere.

Fødselsdagen markeres på i dag – tirsdag den 10. september - kl. 15-17 - ved en reception i Moltkes Palæ i København.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078