23948sdkhjf

Efterlysning: Mangler indvendig malerarbejde i Boligjobordning

Danske Malermestre ærgrer sig over, at der ikke er håndværkerfradrag på indvendig malerarbejde
Håndværkerfradraget eller Boligjobordningen, som det også hedder, er stadig populær blandt danskerne.
Og hos Dansk Malermestre glæder man sig over, at ordningen fortsætter.

- Tallene viser, at der er tale om en yderst populær ordning blandt alle grupper i Danmark. Fra Danske Malermestres side vil vi dog fortsat pege på det ærgerlige i, at ordningen ikke længere omfatter indvendigt malerarbejde, men alene det udvendige.
Da ordningen omfattede alt malerarbejde, bevirkede den, at stort set alt sort arbejde inden for malerfaget forsvandt, siger Danske Malermestres direktør Ole Draborg i en kommentar til en analyse fra Skatteministeriet.

Flere i 2018
I 2018 var der 464.981 personer der benyttede sig af fradraget, hvilket var 27.000 flere end i 2017. Det samlede fradrag udgjorde 2,9 mia. kr. i 2018 mod 2,8 mia. kr. i 2017. Af de indberettede udgifter udgør serviceydelser 23 procent mens 77 procent vedrører håndværksydelser. Det viser en undersøgelse fra Skatteministeriet.
Undersøgelsen viser også, at det især er personer med en indkomst på mellem 200.000 kroner og 500.000 kroner der benytter ordningen. Af de godt 464.000 personer, der benyttede fradraget i 2018, havde de 271.000 en indkomst i dette interval svarende til 58 procent.

Dog er der relativt flest personer i indkomstintervallet over 700.000 kroner der bruger ordningen. Cirka hver tredje person med en indkomst over 700.000 kroner har benyttet ordningen i 2018, mens det kun er hver tiende, når man ser på alle skattepligtige personer. Det gennemsnitlige, årlige fradrag er dog stort set det samme for alle indkomstkategorier, nemlig 6.000-7.000 kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078