23948sdkhjf

Mønsterbryder: Bro bliver et par hundrede mio. kr. billigere

Prisen på Kronprinsesse Marys Bro havner pænt under to milliarder kroner.
Regningen for byggeriet af Kronprinsesse Marys Bro med motortrafikveje, der åbner om to uger, ender nok betydeligt lavere end de to milliarder kroner, Folketinget har sagt god for. Sparede penge bliver i projektet og kommer således brugerne til gavn. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Lige nu ser ud til, at broen bliver mindst et par hundrede millioner kroner billigere end planlagt. Men vi har ikke gjort det endeligt op endnu, siger Leif Tullberg, bestyrelsesformand for Fjordforbindelsen Frederikssund, som peger på, at der var kalkuleret med en lånerente på 4,73 procent, men at lånet kunne optages til 1,1 procent fastforrentet.
Staten bidrager med cirka 650 millioner kroner til projektet, mens resten opkræves som brugerbetaling.

Der vil altid være økonomisk usikkerhed omkring så stort et infrastrukturprojekt, som den nye bro over Roskilde Fjord er. Derfor var der lagt reserver ind i projektet. Men det er i høj grad et formidabelt samarbejde mellem alle parter, lige fra entreprenøren RBAI og rådgiverfirmaet Arup til myndighederne, som har resulteret i lavere udgifter, vurderer projektchef Henrik Vincentsen, Vejdirektoratet.

- Vi har forberedt os, så godt vi kunne, og vi har været heldige og dygtige til at undgå store problemer, netop fordi vi alle hele tiden har haft fokus på et godt samarbejde, siger projektchefen til Frederiksborgs Amts Avis.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08