23948sdkhjf

Miljørigtigt træ giver overskud for 17. år i træk

I Snæbum ved Hobro i Nordjylland ligger trævirksomheden SkovTrup. De har formået at have overskud i 17 ud af 17 regnskaber og det har de gjort med bæredygtigt robinie-træ fra Polen og Ungarn. 

Det skriver nordjyske.dk.

I dette regnskabsår har de skabt et overskud efter skat på 2,31 mio. kr. mod 2,27 mio. året forinden. Et resultat ledelsen anser for tilfredsstillende.

SkovTrup sælger træprodukter, der hverken er fra regnskovstræ eller imprægneret. Deres produkter spænder vidt, blandt andet laver de møbler, fitnessredskaber, sandkasser, hegn og højbede. 

Robinie - både bæredygtigt og langtidsholdbart
En af træsorterne, de har haft succes med, er Robinie. Robinie er forholdsvis ukendt på disse egne. Det er oprindeligt et amerikansk træ, som blev hentet til Europa i 1600-tallet. 

Robinie er en af de løvtræs-sorter, der har den mindste andel af splinttræ, altså det vandførende lag, der ligger lige under barken. 

Det er derfor en meget slidstærk træsort, også når den sættes direkte i jord. 

- Arbejdslønnen er dyr i dag, og det er dyrt, hvis du skal skifte pæle allerede efter fire-fem år, og det kan du blive udsat for, hvis du f.eks. sætter nåletræ i jorden. Derfor er der mange, der er gået over til noget, der er mere langtidsholdbart, siger en af virksomhedens skabere, Søren Gøttrup, til nordjyske.dk. 

Søren Gøttrup forklarer deres succes med, at de dyrker en niche, og at deres salg på internettet gør det muligt at slippe for at dele avancen med andre og man har samtidig godt fat i slutkunden. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093