23948sdkhjf

KPC bygger porten til Århusgadekvarteret

Nyt flerbrugerhus i Københavns Nordhavn stiler mod DGNB-platin

By & Havn har indgået en aftale med KPC om køb af to erhvervsgrunde i Århusgadekvarteret i Københavns Nordhavn. Her, blandt metro og byggeplads, vil entreprenørselskabet bygge et flerbrugerhus, som vil have høje ambitioner for bæredygtighed og arkitektonisk fremtræden. 

Det skriver By & Havn i en pressemeddelelse. 

De to byggefelter med et etageareal på i alt 8.000 kvm blev udbudt samlet. Grundene er beliggende ud til Kalkbrænderihavnsgade og Århusgade. Byggeriet er tegnet af Aart Architects. 

Beliggenheden gør, at de kommende erhvervsbyggerier ifølge By & Havn bliver porten til Århusgadekvarteret, hvor der allerede bor cirka 2.500 mennesker og arbejder omkring 700. 

Stiler mod DGNB-platin
Aftalen er kommet på plads på baggrund af en proces, hvor By & Havn har anmodet potentielle investorer om at indsende interessetilkendegivelser, således at der på den baggrund kunne indgås betingede salgsaftaler med de parter, som vurderes bedst at opfylde de samlede ønsker til de enkelte byggefelter. 

- Ved at udbyde byggefelterne på denne måde sikrer vi os, at de byggerier, der kommer i fremtiden, overholder en række kriterier, heriblandt at det er et ambitiøst arkitektonisk idéoplæg. Og vi er glade for at kunne sige, at KPCs byggeri opfylder de krav, og kriterier, vi har sat, herunder især kravet om DGNB-certificering til minimum guld-standard. KPCs byggeri stiler mod platin, siger Michael Soetmann, Udviklings- og salgsdirektør i By & Havn, i pressemeddelelsen. 

I valget af KPC har By & Havn lagt vægt på de høje ambitioner for bæredygtighed, at bygningen er velproportioneret og passer ind i de omkringliggende omgivelser og intentionen om at bygge et flerbrugerhus med både fitness/coworking-café, fælleskantine og Deli.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141