23948sdkhjf

LM Byg med nyt millionplus

I mere end 30 år har LM Byg aldrig haft underskud, og i de sidste mange år har entreprenørvirksomheden leveret solide millionoverskud. Det seneste regnskab for 2018-2019 er ingen undtagelse. 

Resultatet var 31,5 mio. kr. før skat, og egenkapitalen er på knap 100 mio. kr. 

- Et dedikeret fokus på råhusbyggeri har vist sig at være den helt rigtige strategi for LM Byg A/S. Specialiseringen og et konkurrencedygtigt setup med en effektiv byggestyring har medført, at mange bygherrer ser fordele i at samarbejde med os, siger Hans Anker Nielsen, adm. direktør i LM Byg. 

- Specialiseringen giver os desuden mulighed for at have en god bredde i vores portefølje, hvor vi kan levere råhusløsninger inden for alle typer af entrepriser og byggeri, tilføjer han. 

I regnskabsåret har man blandt andet afsluttet store projekter som Hvidovre Hospital på 40.000 kvm, Øresund Strandpark på Amager på 50.000 kvm og Central House på Amager på 16.000 kvm.

Hoved- og totalenterprisemarkedet på menuen
I de senere år har LM Byg A/S investeret en del i digitale værktøjer og 3D/BIM. Det sammenholdt med dedikerede og kompetente medarbejdere på tværs af alle afdelinger i virksomheden er blandt de vigtigste årsager til den høje produktivitet i virksomheden. 

Entreprenørvirksomheden hviler dog ikke på laurbærrene, men vil fortsætte investeringerne for at gå lidt bredere ud i markedet. 

- Vi vil fortsat arbejde på at blive den bedste aktør inden for råhusbyggeri, der altid leverer kvalitet til tiden. Herudover vil vi investere yderligere i vores kompetencer på hoved- og totalenterprisemarkedet, for det er her, vi oplever en stor efterspørgsel, siger Hans Anker Nielsen og tilføjer: 

- Vi forventer et fortsat højt aktivitetsniveau i næste regnskabsår, hvor vi vil fortsætte med at have fokus på at vinde markedsandele i et kontrolleret forløb. 

Styrker ledelsen
Strategien har betyder oprustning på mandskabssiden. 

Per Semmling, der ahr mere end 35 års erfaring i entreprenørbranchen, er ansat som direktør (COO) og Jesper Koefoed, tidligere adm. direktør og bestyrelsesformand i EY Danmark, er ny bestyrelsesformand for LM Byg A/S. 

- Vi har forstærket ledelsen og bestyrelsen med to anerkendte profiler, der skal hjælpe med at bringe os op på næste niveau. Med de gode takter og en stigende portefølje går vi en spændende tid i møde, siger Carsten Mindegaard, der ejer LM Byg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094