23948sdkhjf

Fyld ordrebogen: her er der nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Låsby, Ry, Mørkøv, Hørsholm og Lyngby

REGION MIDTJYLLAND

LÅSBY
Boliger
Skanderborg Byråd har besluttet at sende forslag til lokalplan 1136 - Boliger vest for Nørregade, Låsby - i offentlig høring i fire uger.

Grundejer har anmodet om at få lokalplanlagt for et mindre, blandet boligområde vest for Nørregade i Låsby.

Området anvendes i dag primært til jordbrugsformål, mens en mindre del mod vest er naturområde. Med den nye lokalplan gives der mulighed for at anvende området til forskellige boligtyper med henholdsvis fritliggende parcelhuse, samt dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse eller lignende.

RY
Boliger
Skanderborg Byråd har besluttet at sende forslag til lokalplan 1151 - Midtfasen - Kildebjerg Ry i offentlig høring i seks uger.

Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af en anmodning fra Kildebjerg Ry A/S, og den giver mulighed for, at området kan indrettes til boligformål med rækkehuse, dobbelthuse og fritliggende huse i op til to etager for det meste af området. I den midterste del af lokalplanområdet, som også ligger højest terrænmæssigt, gives der mulighed for byggeri i op til tre etager.

Lokalplanen definerer ikke antallet af boliger, men der vurderes, at der vil kunne bygges op til 150-200 nye boliger. Der udlægges grønne kiler som fællesarealer, hvor der kan etableres rekreative faciliteter til leg, motion og ophold.

REGION SJÆLLAND

MØRKØV
Samlingssal
Holbæk Kommune har givet landzonetilladelse til at opføre en samlingssal på Smededal Efterskole i Mørkøv.

Der kan klages over afgørelsen til Planklagenævnet frem til 25. oktober 2019.

REGION HOVEDSTADEN

HØRSHOLM
Demohuse
Hørsholm Kommunalbestyrelse har besluttet at fremlægge forslag til Lokalplan 174 for erhvervsområde Breelte Nord i offentlig høring i fire uger.

Der er tale om en byggeretsgivende lokalplan, der giver mulighed for at opføre demohuse, showrooms, forsøgslokaler m.m. på ejendommen Christianshusvej 179. I alt kan der opføres 3.900 kvm i tilknytning til Velux’ arealer på Ådalsvej 99.

LYNGBY
Ungdomsboliger
Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse har godkendt forslag til lokalplan 270 for Lundtoftevej 160 m.fl., som herefter fremlægges i offentlig høring i otte uger.

Den nye lokalplan baner vej for realisering af et ungdomsboligprojekt med omkring 475 boliger, herunder administrationskontorer for DTU Boligfond på en del af ejendommen, som Pension Danmark vil opføre. Bebyggelsen skal opføres som punkthuse.

Lokalplanforslaget er udarbejdet af kommunen i samarbejde med PensionDanmark, Cowi A/S og Vandkunsten Arkitekter.

Du kan hver dag se en opdateret liste over nye byggeopgaver (kræver abonnement) i Licitationen-Byggeriets Dagblad. Se hvordan du abonnerer her

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125