23948sdkhjf

Nedriver får millionbøde for at udveksle priser

OPDATERES....

I dag stadfæstede Østre Landsret en dom ved byretten mod CMP Nedrivning og to ledende medarbejdere. Det betyder, at CMP Nedrivning idømmes en bøde på fem mio. kr. og de to medarbejdere skal hver betale 125.000 kr. i bøde.  

CMP Nedrivning og to medarbejdere var anklaget for 11 forhold, hvor der er udvekslet prisoplysninger mellem CMP Nedrivning og konkurrenterne Søndergaard Nedrivning samt Kingo Karlsen.

LÆS OGSÅNedriver kæmper for overlevelse i Østre Landsret

Sagen ved Østre Landsret er en ankesag. Tidligere på året blev CMP Nedrivning idømt en bøde på fem mio. kr.. De to ledende medarbejdere  blev idømt en  bøde på 125.000 kr. hver.

Dommen ved byretten blev anket af CMP Nedrivning og de to medarbejdere. 

De to ledende medarbejdere fra CMP blev ført som vidner onsdag i sidste uge, hvor de erklærede sig uskyldige. De forklarede blandt andet, at de udelukkende fremsendte tilbud til konkurrenterne Søndergaard Nedrivning og Kingo Karlsen, fordi de anså det som et tilbud på opgaver, hvor CMP skulle være underentreprenør.

Anklager Niels Kjærsgaard fra Statsadvokaten have procederet for, at dommen fra byretten som minimum skulle stadfæstes. 

Sagen er del af et kompleks, hvor der har været rejst tiltale mod i alt syv virksomheder i nedrivningsbranchen og 13 ejere og ledende medarbejdere for priskoordinering..

Overblik: Sådan står kartelsagerne

Flere af de større virksomheder i nedrivningsbranchen har været for retten i 2019 i en større kartelsag. Virksomhederne har stået anklaget for prisudveksling – de såkaldte lånepriser – når de har budt på nedrivningsopgaver. Sagerne har typisk fundet sted i 2012 og 2013.

Sådan står sagerne
Tscherning A/S, Villy C. Petersen Entreprise A/S og Brandis A/S har tilsammen accepteret bøder 6,4 mio. kr. i august. Samtidig har tre ledende medarbejdere i virksomhederne accepteret bøder på 125.000 kr.

Nedrivningsaktieselskabet J. Jensen er ved Retten i Hillerød idømt en bøde på en mio. kr., og to ledende medarbejder en bøde på hver 25.000 kr. for prisudveksling. Alle tre bøder er anket.

Kingo Karlsen A/S og en ledende medarbejder er ved Retten i Roskilde idømt bøde på henholdsvis fire mio. kr. og 125.000 kr. for udveksling af priser med to konkurrenter. De dømte har valgt at acceptere bøden.
En far og datter er ved Retten i Hillerød hver idømt en bøde på 300.000 kr. De dømte har valgt at acceptere bøden.

En 76-årig tidligere ejer af et enkeltmands-nedbrydningsfirma er ved Retten i Holbæk idømt en bøde på 100.000 kr. Dommen er siden blevet stadfæstet i landsretten, og den 76-årige har forsøgt at få sagen for Højesteret, men har fået afslag.

Bagmandspolitiet har valgt at trække anklageskriftet mod Allan Ploug A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094