Hvorfor skal mester trynes ved generationsskifte?
Af Klaus Tøttrup
Når regeringen fra årsskiftet vil tredoble afgiften, når en virksomhed skal generationsskiftes, så må det være et knæfald for den yderste venstrefløj, som tilsyneladende aldrig har forstået, at arbejdsgivere skaber arbejdspladser og er med til at holde samfundshjulene i gang. Uden virksomheder og arbejdsgivere, der er rede til at tage en risiko, kan vi godt vinke farvel til velfærdssamfundet, som vi kender det i dag.
At øge afgiften fra 5 til 15 pct., når næste generation skal overtage en virksomhed - og dermed også fastholder og skaber nye arbejdspladser - er en reel trussel for mange mindre virksomheder. Dem er der især mange af inden for bygge- og anlægsbranchen og de er med til at skabe den fleksibilitet og omstillingsparathed, som er så afgørende for, at branchen kan fungere effektivt og skabe værdi for samfundet.
Som tak for indsatsen vil skatteministeren altså nu forringe vilkårene for generationsskifte. Det er på godt dansk helt ude i hampen. Forslaget er absurd og bør trækkes tilbage eller i det mindste genfremsættes i en version, hvor der tages større hensyn til især de mindre virksomheder.
Sat på spidsen kan forslaget, som det fremstår nu, være begyndelsen til enden på den ejerleder-kultur, hvor det at tage ansvar og risikere noget, har skabt en stærk og uhyre fleksibel underskov af mindre virksomheder med mange arbejdspladser.
Så, skatteminister Morten Bødskov: Det er en ommer!
Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.
