23948sdkhjf

Trægrossist holder kursen trods afmatning

Efter et rekordgodt 2017/18 har hårdttræ-grossisten Global Timber oplevet en begyndende afmatning, der har sat spor i det netop offentliggjorte årsregnskab.

Her er omsætningen faldet fra rekordhøje 296 mio. kr. i 2017/18 til 289 mio. kr., mens resultatet før skat lander på 11,8 mio. kr., sammenlignet med 13,9 mio. kr. året forinden.

Ikke desto mindre er man hos Højbjerg-virksomheden godt tilfredse med årets gang.

– Tilbagegangen skal ses i lyset af, at det foregående år virkelig var godt, så vi er fuldt ud tilfredse med årets resultat, lyder det fra medejer og adm. direktør Peter Bæk.

Tager man sidste års rekordomsætning ud af ligningen, tegner der sig da også et billede af en kontinuerlig vækst. Siden 2014/15 er trægrossistens bruttofortjeneste vokset med 32 pct.

En opbremsning på eksporten
Global Timber henter omkring 50 pct. af sin omsætning på eksport, og det er særligt her, man har oplevet en opbremsning.

– Vi ser en stagnation på det asiatiske marked, der blandt andet kan tilskrives handelskrigen mellem Kina og USA, men også på de større centraleuropæiske markeder har vi den senere tid oplevet en større forsigtighed end vi har været vant til, uddyber Peter Bæk.

Til gengæld er der godt nyt på hjemmemarkedet, hvor man har haft voksende omsætning, fortæller direktøren. Den styrkede position på hjemmemarkedet hænger blandt andet sammen med, at man i starten af året samlede forretningen i et nybygget domicil, hvor man har brugt en stor del af Global Timbers egne produkter og som derfor nu også fungerer som showroom.

 

A/S Global Timber 
mio. kr. 2018/19 2017/18
Nettoomsætning 289 296
Resultat af primær drift 11,8 15,2
Resultat før skat 11,1 13,9
Årets resultat 8,6 10,7
Balancesum 113,6 117,4
Egenkapital 35,6 32,0
Gns. antal ansatte 27 29
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2019.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125