23948sdkhjf

Nyt om navne i byggeriet

I dag nyheder fra Dansk Affald og Høyrup & Clemmensen

Dansk Affald
John Kaldahl, direktør i Damifo, overtager ledelsen af Dansk Affald A/S, som Damifo købte sidste sidste år.

Bjørn Stender har som direktør stået i spidsen for Dansk Affald A/S siden 2011, og under hans ledelse er et underskud på knap 18 mio. i 2014 vendt til et plus i seneste regnskabsår. Med afsæt i forventningerne om en stabilisering af de sorte tal også i 2019 er virksomheden klar til næste fase af den strategi, der blev lagt i forbindelse med ejerskiftet.

Et af fokusområderne for den nye direktør bliver at få flere erhvervsvirksomheder som kunder til at supplere de store mængder affald, der i dag kommer fra en række kommuners borgere.

Bjørn Stender fortsætter i Dansk Affald,, indtil det glidende lederskifte er på plads i løbet af første kvartal 2020.

Høyrup & Clemmensen
Per Vinter, 51 år, er pr. 1. januar 2020 ansat som afdelingschef i sikringsafdelingen hos Høyrup & Clemmensen, hvor han skal udvikle brand- og sikringsaktiviteterne.

Per Vinter har mere end 25 år i sikrings- og installationsbranchen. Han kommer fra en stilling som chef for Brand & Sikring hos Kemp & Lauritzen og har desuden erhvervet sine kompetencer, certificeringer og viden inden for brand- og sikringsanlæg, projektstyring og entrepriseopgaver gennem sin tidligere ansættelse hos H. Helbo Hansen.

Per Vinter er uddannet elektriker og stærkstrømtekniker. Han er certificeret indenfor en række brandtekniske installationsområder, herunder brandalarmering og rumslukningsanlæg, og har ligeledes stor erfaring indenfor indbrudsalarmering, adgangskontrol og TV- overvågning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11