23948sdkhjf

Træ trækker fulde huse på DTU

| Af Redaktionen | Tip redaktionen om en historie

Efter fem års pause er kursus om trækonstruktioner tilbage på det ordinære skema på DTU. Interessen fra de studerende er overvældende, og allerede nu melder universitetet om dobbelt så mange tilmeldinger som forventet.  

Læs også: Flyvende fra start: CLT Denmark føjer ekstra ben til virksomheden

Det er ikke kun den danske byggebranche, som har fået øjnene op for at bygge med træ. Trækonstruktioner i byggeriet er også et varmt emne blandt de studerende på DTU, der fra i år igen får mulighed for at komme på kursus i trækonstruktioner i den normale studieperiode. Denne gang med en ekstern underviser, Finn Larsen, som til daglig har sin gang på Teknologisk Institut, hvor han arbejder med træ, og han er positivt overrasket over den store interesse for kurset.

– Det er nærmest overvældende. Vi havde forventet 40-60 studerende og allerede nu er der tilmeldt knap 120 studerende til kurset, siger Finn Larsen.

Kurset er tilbage som fast tilvalgsfag efter stor succes som sommerkursus, som Finn Larsen var med til at starte op i 2016 med 18 studerende første år og hele 70 studerende i 2018.

– Dette vidner om, at træ for alvor er kommet på banen hos de unge, som interesserer sig for den grønne omstilling. Mit mål var hele tiden at få kurset tilbage på det ordinære skema, og det er fantastisk, at de studerende tager så godt imod det, siger Finn Larsen.

Læs også: Rådgiver samler træmænd og luger ud i børnesygdommene

Vigtig viden
At den grønne omstilling er på dagsorden i bygge- og anlægsbranchen, er næppe gået nogens næse forbi. Med den grønne omstilling følger også fornyet fokus på træ som byggemateriale, og det understreger vigtigheden af, at de unge lærer at bygge rigtigt med træ.

– På Teknologisk Institut oplever vi udfordringer med at bruge træ korrekt i branchen. Det skyldes blandt andet, at der kun har været begrænset undervisning i træ i en længere periode, lyder det fra Finn Larsen.

Han vurderer, at manglende uddannelse inden for træbyggeri medfører risiko for tre ting:

– At man projekterer med materialet uden at have tilstrækkeligt kendskab til materialet og derved indbygges fejl, som kunne være undgået, at træ bliver fravalgt fordi kendskabet til træ er utilstrækkeligt, eller at projektering og udførelse af træbyggeriet hentes ind fra udlandet, uden evner til at vurdere om opgaven løses hensigtsmæssigt og korrekt. Sidstnævnte betyder også, at kompetencen forbliver udenfor landets grænse, siger Finn Larsen og understreger, at ingen af de tre scenarier er ønskelige.

Læs også: To træmænd med tre kasketter vil fyre op for effektiviteten i byggeriet

Finn Larsen tilføjer, at ovenstående gør kurset endnu mere vigtigt, for det handler om, at vi uddanner byggeriets kommende aktører i at bygge korrekt med træ – hvilket bliver en vigtig brik i den grønne omstilling og i at nedbringe branchens CO2-udledning.

Opgradering hele vejen rundt
Kursets formål er at give de studerende en indsigt i anvendelsen af træ som bygningsdel, primært som konstruktiv komponent.

– Trækursets studerende vil blandt andet være bekendt med træets egenskaber, både i forhold til styrke, stivhed, fugt, lastvarighed og brand. De vil også kende til ‘state of the art’ inden for byggeri med træ, herunder muligheder med etagebyggerier i træ.Kort sagt bør de studerende kunne indgå i et projekteringsteam, der projekterer trækonstruktioner, siger Finn Larsen og tilføjer.

– De unge er byggeriets fremtid. De har fokus på bæredygtighed, materialevalg og klimaforandringer, på en måde der ikke er set før. Det fokus skal vi understøtte, så vi kan give vores unge mennesker de redskaber og den viden de skal bruge for at skabe en mere bæredygtig fremtid for os alle sammen, siger Finn Larsen, som også gerne vil opfordre branchen generelt til at efteruddanne sig.

– På Teknologisk Institut har vi også stort fokus på aktører i den allerede eksisterende byggebranche. Vi afholder kurser om emnet og samtidig er vi i proces med at etablere et efteruddannelsesprogram for hele byggeriets værdikæde. Den grønne omstilling kræver en opgradering hele vejen rundt, slutter Finn Larsen.

 

Mere om: Træ i byggeriet
Hold dig opdateret med Mester Tidende
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online

Kommentarer (0)
Forsiden lige nu

Vinduesproducent trækker landskamp til Mors

Plus

Elementproducent hiver stikket efter BNS-konkurs

Plus

A. Enggaard bygger knap 1.000 boliger i nyt Aarhuskvarter

Entreprenørvirksomheden A. Enggaard er endnu en gang valgt som totalentreprenør på opførelsen af 225 nye boliger og erhverv i nyt brokvarter i Aarhus

Ledere: Så meget betyder alder ved ansættelser

Lagerarbejdere snydt for tillæg: Nu skal efterbetaling udmåles

Faglig voldgift slår fast, at lagerarbejdere, der plukker varer fra hylderne, har ret til et tillæg på godt 15 kroner i timen

Nyhedsbrev

6.789 modtager dagligt nyhedsbrevet.

Se det seneste nyhedsbrev. Annoncér i nyhedsbrevet

Langebro er slidt og skal renoveres for 307 mio. kr.

Online Avis Arkiv

Stadig færre klagesager i Byggeriets Ankenævn

Mangel på folk: Arbejde for milliarder i kloakkerne

Danske Kloakmestre og Byggeriets Uddannelser stikker hovederne sammen for at imødegå katastrofal mangel på rørlæggere og kloakmestre

Nyt fra byggecentrene
Byggemarked bygger nyt: Det bliver lidt nemmere at være kunde

Her er Banedanmarks nye topchef

A. Enggaard ved roret på 225 nye boliger

Give Elementer har udviklet innovativt betonelement

Et nyt betonelement skal gøre anlægsprojekter nemmere og appellere til en bredere målgruppe

”Unik opgave uden fortilfælde” – nu ryger Storstrømsbroen

Styrker ledelsen: Teknikentreprenør klar til lønsom vækst

Nyt fra byggecentrene
Byggecentrene: Flere håndværkere søger rådgivning om bæredygtighed

Byggecentrene oplever, at stadig flere håndværkere efterspørger rådgivning om systemer, løsninger og produkter, der kan gøre byggeriet grønnere.

Hver femte lønmodtager skifter job hvert år

Plus

Ugens konkurser - Uge 7

Toldere finder mistænkeligt træ fra Amazonas på Aarhus Havn

Flyvende fra start: CLT Denmark føjer ekstra ben til virksomheden

Bombeskader sender prisen for Big Ben-renovering i vejret

Plus

Nordjysk installatør fordobler bundlinjen: - Vi er blevet mere effektive

Beton og tonsvis af granit på nordjysk strand udløser bøder

Minister-plan: Vil sætte batteridrevne tog på skinner inden 2030

Ud i virkeligheden: Skoleelever på byggepladserne

Gulvvirksomhed styrker projektsalget

Byggeriets omsætning tabte pusten

Caverion sælger forretningsben til årelang kunde

Plus

Fyld ordrebogen. Her er der nye byggeopgaver på vej

Tømrermester overtager fritidshus-firma

Coronavirus rammer den globale transportsektor

Byggeri-forhandlere om ny overenskomst: Kan løse tvist om mindstebetaling

Plus

Ugens konkurser - uge 6

Lindab udvider produktionen på Sjælland

Sanistål fylder "cola"-automaten med værktøj

Nyt om navne i byggeriet

Plus

Ugens konkurser - uge 5

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Hvordan griber du leverandøraudits an?

Vil du være en del af vores serviceteam?

Plastmo er igen i år at finde på Byggeri’20

Prysmian kabler installeret i Istanbuls nye Lufthavn

Nyt supersygehus i Reykjavik får imprægnerede støttemure

JET og PROMAC udvider deres garanti

Husk det nu

Vi har nyt katalog på gaden!

Fra ide til indevielse på bare nogle få uger!

Ny rådgiver hos Byggeprojekt.dk

Se handyman.dks 5 års test af Drytechs elektroosmose løsning

138 har allerede tilmeldt sig: Bliv udstiller på EL & TEKNIK

udstykninger

Træ/alu-vinduer er de mest solgte vinduer i Danmark

PCSCHEMATIC Cabledim: Styr på 30% og 70% reglerne

TESTO – moderne klimakamre til klima- og temperaturtest

Kataloget for 2020 er landet

Frandsen El sætter sikker strøm til nyt samlingssted

Bliv klædt på til at bygge med CLT - med førende eksperter

Brug BAYO.S skruefundamenter i stedet for beton

Forvirring omkring korrekt brandgodkendelse

Service af faldsikringsudstyr

PLUS nyhederne til sæson 2020

State-of-the-art lagerløsninger på LogiMAT 2020

Udførelse af elforsyningsanlæg - efter de nye regler

Send til en kollega

0.172