23948sdkhjf

Få mest muligt ud af dine IT-værktøjer, Mester !

Dansk Byggeri IT Messe 2020 hjælper med IT-implementeringen
Dansk Byggeris IT-analyse 2019 viser, at flere og flere bygge- og anlægsvirksomheder investerer i IT-værktøjer. Og nu virksomhederne også få hjælp til, hvordan de får mest muligt ud af IT- værktøjerne på Dansk Byggeris IT-messe 2020 den 4. februar i Taastrup og den 5. februar i Aarhus.

Dansk Byggeris IT-Analyse 2019 viser, at IT er blevet en del af værktøjskassen hos rigtig mange bygge- og anlægsvirksomheder. Det kan man også mærke hos BASIT, der har rådgivet håndværks- og entreprenørvirksomheder om IT i de sidste 12 år.

- Vi kan se, at rigtig mange virksomheder har købt økonomisystem, elektronisk fakturahåndtering, tidsregistrering, kvalitetssikring og tegningsprogrammer. IT-værktøjer, der kan hjælpe dem med at gøre hverdagen lettere og arbejdsprocesserne mere effektive, siger Martin Profit Jakobsen, adm. direktør hos BASIT.

Det er Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, helt enig i. Han kan nemlig se på den årlige it-analyse, at flere og flere medlemmer investerer i it.
- De allerforreste er superdigitale og i den grad klar til det digitale samarbejde; gravemaskiner er udstyret med GPS, planlægningen sker i avancerede programmer og dokumentation sker via droner og skarp fotodokumentation, fortæller han.

Hjælp til implementering
Ifølge BASIT er udfordringen derfor ikke, at branchen ikke investerer i IT. Tværtimod. Udfordringen er, at det kan være svært at se sammenhængen mellem de forskellige IT-værktøjer, og at virksomhederne derfor ikke altid får det maksimale ud af deres investeringer.

På Dansk Byggeris IT-messe 2020 kan man derfor ikke kun se, hvilke nye, smartere og bedre it-løsninger, der findes på markedet. I år kan man også få hjælp til, hvordan man får det største udbytte af værktøjerne – både dem man allerede har købt, og dem man overvejer at købe

I år kan man som noget nyt nemlig få en implementeringsguide med hjem fra IT-messen, og få gode råd til hvordan man kommer i gang med IT-værktøjer i sin virksomhed.

Nye og smartere it-løsninger
Hvis man vil være med på den digitale bølge og dermed fremtidssikre sin forretning er Dansk Byggeris IT Messe 2020 et godt sted at starte, fordi du netop kan få hjælp til, hvordan du skal gribe processen an.
Det er aldrig for sent at komme i gang med at implementere IT-værktøjer.

- It-værktøjer kan hjælpe med at effektivisere arbejdsprocesser og dermed sikre, at virksomhederne også er konkurrencedygtige i fremtiden. Derfor håber jeg, at mange medlemmer vil lægge vejen forbi, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

Se programmet og tilmeld dig på www.danskbyggeri.dk/it-messe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.515