23948sdkhjf

Sektionsdirektør fra MT Højgaard rykker til BAM Danmark

BAM Danmark har ansat ny produktionsdirektør (COO) i form af Rasmus Hyldekvist Jensen. Han bliver samtidig medlem af selskabets ledelse. 

Det skriver BAM Danmark i en pressemeddelelse. 

– Rasmus har frem gennem karrieren været rundt i alle hjørner af byggeriet og kommer med en ballast af branchens stærkeste kompetencer indenfor ledelse, nybyggeri og styring af store totalentrepriser, lyder det fra adm. direktør Bo Svendsen fra BAM Danmark, der i en kommentar byder velkommen til den nye produktionsdirektør. 

Rasmus Hyldekvist Jensen har 20 år bag sig i MT Højgaard, senest fire år som sektionsdirektør med ansvar for privat nybyggeri. 

Som en dirigent
Om sit blik på sine nye opgaver forklarer Rasmus Hyldekvist Jensen, at det er ledelsens job at aflæse mulighederne og tilrettelægge rammerne for et forløb, så de rette kompetencer i hele forløbet sættes er i spil på rette tid og sted. 

- Det er lidt ligesom dirigenten foran harmoniorkestret: Indsatserne kommer fra medarbejderne, og det er lederens opgave at orkestrere sammenhængen, der skaber helheden, siger den nye produktionsdirektør. 

BAM Danmark har det seneste år markeret sig på uddannelsesområdet, hvor selskabet har vundet tre skoler i hovedstadsområdet, Ny Skole på Sluseholmen, Læringshus Nærheden og Arenakvarterets Skole og svømmehal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094