23948sdkhjf

Tømrermester overtager fritidshus-firma

Tømrermester Kenneth Henriksen fra Pribohuset i Stensved på Sydsjælland kan nu også skrive ejer af KB Fritidshuse på visitkortet.
Det skriver tømrermesteren i en pressemeddelelse. Han har købt det succesrige fritidshusfirma KB Fritidshuse af ejeren Kim Bengtsson og har overtaget virksomheden pr. 1. februar. KB Fritidshuse ligger i Store Heddinge. Firmaet er et husfirma , som har specialiseret sig i prisbillige fritids- og kolonihavehuse.

- Jeg er glad for og stolt af at overtage KB Fritidshuse. Kim har skabt en stor succes med det unikke byggekoncept for frtitids- og kolonihavehuse, der har givet KB Fritidshuse en stærk position på markedet, siger Kenneth Henriksen.

KB Fritidshuse er specialiseret i at levere et kolonihavehus eller fritidshus som selvbyg, medbyg eller som færdigbygget hus. Husene kan bestilles i faste størrelser, men alligevel efter køberens eget design. Konceptet bygger på elementer, der kan sammensættes på forskellige må der efter køberens ønsker. Modulkonceptet gør det nemt og effektivt at regne prisen ud, og kunderne får et prisbilligt kvalitetshus
helt efter deres egne ønsker.

- Det er et smart, enkelt og prisbilligt byggekoncept, som Kim har skabt. Derfor er jeg også glad for at
jeg nu får mulighed for at overtage og videreføre firmaet, siger Kenneth Henriksen.

Husene designes af kunderne ved hjælp af en række standard elementer, der kan vælges imellem. Når kunden har valgt design og indretning bliver alle elementer fremstillet på firmaets eget værksted og efterfølgende leveret til kunder over hele landet.
- Kunderne kan selv stille husene op, hvis de vil. Det er ligesom med LEGO klodser – vi leverer alle elementer med en udførlig byggevejledning, og de fleste kan faktisk selv klare opgaven fordi konceptet er så enkelt, siger Kenneth Henriksen.
Han ejer også tømrervirksomheden Pribohuset i Stensved, og det bliver med udgangspunkt i Pribohusets værksted, at KB Fritidshuse fremover kommer til at ligge.

- Der er et kæmpe potentiale i markedet for standardhuse til kolonihaver og mindre sommerhuse, og der er
ingen tvivl om, at det kommer til at give flere arbejdspladser lokalt, når vi for alvor kommer i gang, siger
tømrermester Kenneth Henriksen.
.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.265