23948sdkhjf

Skou Gruppen tøjler væksten og tjener på egenproduktion

Trods den markante omsætningsnedgang beskæftiger Skou Gruppen stadig 145 medarbejdere

– Noget af det sværeste for større virksomheder inden for byggeriet er at tjene penge på sin egenproduktion. Dertil kommer, at det kan være endnu sværere at tjene penge, når omsætningen går tilbage. Vores seneste regnskab viser, at vi kan begge dele, konstaterer adm. direktør i Skou Gruppen, Martin Skou Heidemann, i en pressemeddelelse. 

– Stort set hele produktionen i 2018-19 er udført af egne folk. Samtidig indfrir vi den målsætning, som Skou Gruppen altid har haft, om en overskudsgrad på 5 pct. eller mere. I det seneste regnskabsår er den 5,4 pct., fortsætter han. 

Skou Gruppens kom ud af regnskabsåret 2018 - 2019 med en omsætning på 345 mio. kr. (592 mio. kr. i 2017/2018) og et resultat før skat på 18 mio. kr. (47 mio. kr. i 2017/2018), viser endnu ikke offentliggjorte regnskabstal. 

Trods den markante omsætningsnedgang beskæftiger Skou Gruppen stadig 145 medarbejdere. 

Har navigeret udenom omsætning
Martin Skou Heidemann erklærer sig yderst tilfreds med resultatet: 

– 2020 kan blive et udskillelsesløb

Når Martin Skou Heidemann kigger på, hvordan byggebranchen kommer til at udvikle sig i 2020, ser han en lidt afventende stemning. Så at give et meget stålsat bud, vil han helst ikke. Og så alligevel:

– Der er stadig lave renter, og det plejer at give mere byggeri, men til gengæld stiger boligpriserne i Hovedstaden ikke, så det trækker i den anden retning, siger direktøren. 

– Mit bedste bud er, at det kommer til at skærpe konkurrencen. 2020 kan blive et udskillelsesløb, hvor dem, som bare var med på en optur, forsvinder, og dem, som formår at tjene penge i både op- og nedgang, bliver tilbage, fortsætter han.

– Vi har haft en vanvittig vækst de foregående tre år, og det var sjovt at runde en halv milliard i omsætning, men det var slet ikke planen, at vi skulle vokse så meget. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi har formået at lave en kontrolleret reduktion af forretningen, samtidig med at vi har fastholdt indtjeningen og styrket vores organisation, siger han og tilføjer: 

– En stor del af den omsætning, vi har navigeret udenom, var noget vi skulle have lavet med hjælp fra underentreprenører. Det har frigivet nogle kræfter, at vi laver det meste med egne folk. 

Ifølge Skou-direktøren er organisationen desuden trimmet, selskabet står med en robust ordrebog: 

– Vores ordrebeholdning er rigtig god, og vi har en del større projekter, som vi kommer til at arbejde med hele året. Men vi holder altid øje med de nye spændende opgaver på vej, også gerne nogen som løber over flere år, siger Martin Skou Heidemann. 

Blandt de større projekter, selskabet arbejder med, er renoveringen af Tartuhus på Frederiksberg, fremtidssikringen af 226 almene boliger i Rødovre og Albertslund Vest, hvor Skou Gruppen gennemrenoverer 199 almene kædehuse fra 1960’erne. Dertil kommer flere nye tagboligprojekter, en netop vunden opgave med et medborgerhus for Glostrup Kommune og totalentreprisen på det kulturhus i Viby Sjælland.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219