23948sdkhjf

Advokatfirma opretter gratis corona-hotline for byggeriet

Hos Nexus Advokater får man mange spørgsmål fra byggeriet om corona. Det har fået virksomheden til at oprette en gratis hotline

Situationen omkring corona har affødt en lang række spørgsmål blandt de danske byggeaktører om, hvordan de skal forholde sig.

Hos Nexus Advokater har det ført til diverse opkald, mailhenvendelser og spørgsmål på LinkedIn.

- Især i starten eksploderede antallet, fortæller entrepriseadvokat Simon Heising til Mester Tidendes søsterblad Licitationen-Byggeriets Dagblad og tilføjer, at oplevelsen er, at mange sidder med de samme spørgsmål.

OVERBLIK: Læs alle artikler om coronavirus her

Som følge af den ekstraordinære situation, har advokatvirksomheden besluttet at etableret en gratis hotline om netop corona og sat en medarbejder af hertil, som sparrer med andre af virksomhedens ansatte, der desuden besvarer henvendelser ad hoc.

- Vores investering i det her er på mellem 50.000 og 100.000 om måneden, siger Simon Heising.

- Det her er en måde, vi kan bidrage på, fortsætter han og fortæller, at det især er små og mellemstore virksomheder, som henvender sig.

Oplevelsen er, at informationer har strittet i alle retninger afhængigt af, hvem man spørger og interesserne her.

Vigtigt at række ud
Blandt de typiske coronahenvendelser er, om man som virksomhed skal gøre brug af regeringens hjælpepakker.

- Det er et dilemma for mange lige nu, siger Simon Heising.

En anden typisk henvendelse går på afklaring af, hvem der skal betale for den påvirkning, foranstaltninger mod corona har, fortæller han.

Generelt opfordrer han virksomhederne til at søge rådgivning hurtigst muligt.

- Så er der mere at gøre, forklarer han og peger desuden på, at han glæder sig over nye muligheder for hurtige afgørelser i tvister med AB18.

Hvor længe fortsætter I med hotlinen?
- Indtil videre ruller vi frem til, at samfundet er normaliseret. Mit gæt er, at vi er fremme i september, før vi er der, siger han.

De typiske spørgsmål

Licitationen - Byggeriets Dagblad har samlet en liste over nogle af de spørgsmål, som Nexus Advokater typisk bliver mødt med og fulgt op med advokatvirksomhedens svar derpå:

? Skal vi gøre brug af regeringens hjælpepakke
– Her lyder vores svar, at man er nødt til at lægge et budget. Man skal lave forskellige scenarier med og uden hjælpepakke og så tage stilling ud fra det. Udfordringen er, at man skal forsøge at forestille sig, hvordan man tror, verden ser ud om seks måneder. Vores anbefaling er, at man forbereder sig på det værste og håber på det bedste, siger Simon Heising, entrepriseadvokat hos Nexus Advokater.

? Hvem skal betale for den påvirkning, foranstaltninger mod corona har?
– Jeg anbefaler i denne tid, at entreprenørerne simpelthen skriver dagbog om det besvær, de oplever på byggepladserne. At de allokerer en medarbejder til at foto- og gerne videodokumentere bøvlet, og som så slutter dagen af med at beskrive besværlighederne den dag og sender dagbogen til rådgiver og bygherre. På den måde bliver det knap så søgt, når man om for eksempel seks måneder skal diskutere, hvilke betydninger det har haft.

? Skal jeg lave en egenforcering (mande op), når vi ser forstyrelser?
– Ikke uden aftale og kun, hvis det er dig, der er ansvarlig for forsinkelse, lyder svaret fra Simon Heising.

? Må bygherre nægte entreprenør adgang til byggepladsen?
– En generel henvisning til coronavirussen er ikke tilstrækkelig begrundelse til at nægte en entreprenør adgang til byggepladsen. I så fald har entreprenøren som udgangspunkt ret til tidsfristforlængelse og erstatning for forsinkelsesudgifter. Forligger der konkret for bygherren ”force majeure” grundet coronavirussen, kan dette give bygherren ret til at nægte adgang. Eksempelvis hvis der arbejdes på lokaliteter, hvor der er skærpede krav om forsigtighed såsom plejehjem eller hospitaler. I så fald vil entreprenøren kun have krav på tidsfristforlængelse. Den part, der påberåber sig force majeure, har bevisbyrden for, at force majeure konkret er til stede på byggepladsen, oplyser Nexus Advokater.

? Må entreprenører af egen drift blive væk fra byggepladsen?
– Entreprenører er ikke med en generel henvisning til coronavirussen berettiget til standse arbejdet og blive væk fra byggepladsen. Foreligger der konkret for entreprenøren ”force majeure” grundet coronavirussen, kan det give entreprenøren ret til at blive væk fra byggepladsen. Eksempelvis hvis mange af entreprenørens folk er i karantæne, og entreprenøren ikke har mulighed for at mande op.
Entreprenøren har dog bevisbyrden for, at denne ”umulighed” er til stede. Hvis entreprenøren ser sig berettiget til at blive væk, skal han dokumentere det overfor bygherre og i bedste fald få bygherren til at acceptere en tidsfristforlængelse, fortæller Nexus Advokater.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109