23948sdkhjf

Stor energioptimering i Roskilde

Med 12.500 boliger i Roskilde Kommune og på Sjælland har Boligselskabet Sjælland størrelsen til at gøre en forskel for klimaet. Sidste år udskiftede man tusindvis af brusere og sparede tonsvis af vand og energi. Og nu er turen kommet til udskiftning af fællesbelysningen i boligselskabets fire boligafdelinger Rørmosen, Ågerupsvænget i Roskilde samt Stougården i Gundsømagle og Læhegnet i Jyllinge.

- Med en femtedel af boligerne i Roskilde Kommune kan vi sætte et stort foot print på klimaregnskabet, som forpligter. Vi har en unik chance for at bidrage positivt til den grønne omstilling ved at indtænke miljøet i udviklingen og driften af vores ejendomme. Derfor er bæredygtighed også et helt naturligt indsatsområde i vores nye ”Strategi 2024”, forklarer direktør Bo Jørgensen fra Boligselskabet Sjælland, der samtidig fortæller, at boligselskabet grundet Corona-situationen investerer yderligere 5,5 mio. kr. i energibesparelser og fremrykker vedligeholdelsesopgaver for op mod 100 mio. kr.

For at støtte op om den grønne omstilling gennemgår Boligselskabet Sjælland derfor drift og processer i de enkelte boligafdelinger. Her viste en systematisk gennemgang af de fire boligafdelinger i Roskilde, Jyllinge og Gundsømagle, at udskiftning af al belysning på fællesarealer til LED-belysning var næste step for at sikre en grønnere drift.

Reducerer knap 10.000 tons CO2
Den lokale el-installatør Bøttcher Fog A/S har fået opgaven med udskiftning og renovering af lyskilderne i Boligselskabet Sjællands fire store boligområder i Roskilde, Jyllinge og Gundsømagle.

- For et boligselskab med ambitioner om energioptimering og en grønnere drift er udskiftningen til LED en helt naturlig vej at gå. Lyskilderne har længere levetid, højere energieffektivitet og lavere driftsudgift, idet der ikke skal skiftes ødelagte lyskilder lige så ofte, fortæller adm. direktør Simon V. Pedersen fra Bøttcher Fog – og tilføjer, at LED-lyskilderne har levetider op til 50.000 timer sammenlignet med de gamle lyskilder, der kun har en levetid mellem 3.000 og 15.000 timer.

Med energirenoveringen i de fire boligafdelinger forventer Boligselskabet Sjælland at kunne reducere elforbruget med 64.000 kWh svarende til 9.600 ton CO2. Det mindre strømforbrug forventes at resultere i en årlig besparelse af fællesudgifterne på omkring 147.000 kr., som anvendes til afdrag på lånet til energipuljen. Når lånet er betalt ud, vil beboerne efterfølgende kunne få gavn af de reducerede fællesudgifter.

Med små tiltag kommer man langt
Energioptimeringen inkluderer udskiftning af belysning ved stier, parker, i kælderrum og vindfang samt på facader og trapper. Et tiltag, der ifølge energirådgiver Martin Mortensen fra Boligselskabet Sjælland både er godt for klimaregnskabet og beboerne, der får bedre lys.

- Vores beboere skal naturligvis have masser af lys – både i kælderen, foran lejlighederne og ude ved stierne. Det skaber de sikreste og tryggeste forhold for dem. Da vi havde et ønske om mere og bedre lys, kunne vi lige så godt gøre det så energi- og miljøvenligt som muligt. De små ændringer og lavthængende frugter bidrager til at reducere CO2-udledningen og er derfor et skridt i den rigtige retning for klimaregnskabet samt ikke mindst for vores beboere, der har fået bedre lys, forklarer Martin Mortensen.

Boligselskabet Sjælland og Bøttcher Fog A/S fortæller, at der indtil videre er skiftet flere end 900 lyskilder.



Turen er kommet til udskiftning af fællesbelysningen i boligselskabets fire boligafdelinger Læhegnet, Rørmosen, Ågerupsvænget i Roskilde samt Stougården i Gundsømagle.



- Vores beboere skal naturligvis have masser af lys – både i kælderen, foran lejlighederne og ude ved stierne. Det skaber de sikreste og tryggeste forhold for dem. Da vi havde et ønske om mere og bedre lys, kunne vi lige så godt gøre det så energi- og miljøvenligt som muligt.

Den lokale el-installatør Bøttcher Fog A/S har fået opgaven med udskiftning og renovering af lyskilderne i Boligselskabet Sjællands fire store boligområder i Roskilde, Jyllinge og Gundsømagle.






Med 12.500 boliger i Roskilde Kommune og på Sjælland har Boligselskabet Sjælland størrelsen til at gøre en forskel for klimaet. Sidste år udskiftede man tusindvis af brusere og sparede tonsvis af vand og energi. Og nu er turen kommet til udskiftning af fællesbelysningen i boligselskabets fire boligafdelinger Læhegnet, Rørmosen, Ågerupsvænget i Roskilde samt Stougården i Gundsømagle.


Med energirenoveringen af Bøttcher Fog i de fire boligafdelinger forventer Boligselskabet Sjælland at kunne reducere elforbruget med 64.000 kWh svarende til 9.600 ton CO2. Det mindre strømforbrug forventes at resultere i en årlig besparelse af fællesudgifterne på omkring 147.000 kr., som anvendes til afdrag på lånet til energipuljen. Når lånet er betalt ud, vil beboerne efterfølgende kunne få gavn af de reducerede fællesudgifter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078