23948sdkhjf

Nyt om navne i byggeriet

Læs om nyansættelser hos Q-Construction og Gaihede

Q-Construction

Entreprenørvirksomheden Q-Construction styrker organisationen med ny CFO samt direktion.

Som et naturligt step i udviklingsrejsen har den moderne entreprenørvirksomhed Q-Construction pr. 1.marts ansat en ny CFO, Martin Højriis Therkildsen, og etableret en ny direktion. Et step, der styrker ledelsen i Q-Construction og støber et solidt fundament for de kommende års yderligere profitabel vækst.

Martin Højriis Therkildsen har 13 års erfaring fra revisionsbranchen, hvor han blandt andre. har haft ejendomsudviklere som kunder. Senest kommer Martin fra en stilling som Head of Finance & HR hos Ennova, hvor Martin har opbygget en solid erfaring med projektøkonomi, effektivisering af arbejdsgange samt udskiftning og implementering af systemer. Martin er uddannet cand. merc. aud. og HD(R).

- Jeg er glad for at være blevet en del af Q-Construction. Det er en spændende virksomhed med en stærk medarbejderkultur og en klar strategi. Her ser jeg frem til at understøtte arbejdet med at sikre en tryg og god oplevelse af byggeri for bygherrer, samarbejdspartnere og medarbejdere”, udtaler Martin Højriis Therkildsen, CFO i Q-Construction.

Med ansættelsen af en ny CFO benytter Q-Construction samtidig lejligheden til at etablere en ny direktion, der består af Adm. Direktør Morten Rankenberg, CFO Martin Højriis Therkildsen, Projektdirektør Søren Kaae Overgaard samt Salgs- og Udviklingsdirektør, Thomas Bay.

Gaihede, Ingeniører og Arkitekter

Ny projektleder
Gaihede, ingeniører & arkitekter, har ansat en ny projektleder og bygherrerådgiver, Christian Olesen. Christian er uddannet diplomingeniør og kommer fra entreprenøren Snedkermester Arne Pedersen A/S, hvor han har været kvalitetsansvarlig i flere år. Han kender en del til renoveringsprojekter i detaljer. Før Arne Pedersen var han projektleder hos de rådgivende ingeniører Danakon.

I Gaihede skal Christian Olesen styre opgaver inden for renovering, vedligehold og ombygning af ejendomme i Hovedstadsområdet. 

Ny projektleder
Gaihede, ingeniører & arkitekter, har ansat en ny projektleder og bygherrerådgiver, Anders Schrøder. Anders er uddannet bygningskonstruktør og har blandt andet arbejdet i entreprenørfirmaet JN Construction med både tilbud og byggeledelse. Inden han kom til os, var han en tur i Sydsudan, hvor han har arbejdet i en klinik for Læger uden Grænser (MSF). Her arbejdede han blandt andet med vedligehold og planlægning. Anders er stadig aktiv i foreningen på lokalt plan.

I Gaihede skal Anders styre opgaver inden for renovering, vedligehold og ombygning af ejendomme i Hovedstadsområdet. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125