23948sdkhjf

Trods corona: Byggecenterkæde fortsætter med at ansætte elever

Coronakrisen rammer især en bestemt gruppe på arbejdsmarkedet: De unge, de ufaglærte og dem med korte uddannelser.

- Vi må desværre konstatere, at ungdomsarbejdsløsheden stiger markant. Hvis coronakrisen trækker ud, er der en reel risiko for, at en stor del af disse unge mennesker får svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Derfor har vi besluttet at se bort fra den usikkerhed, som coronakrisen skaber og fortsætte med at ansætte nye elever, siger Britta K. Stenholt, adm. direktør i Stark i en pressemeddelelse.

Konkret vil Stark besætte 50 elevpladser. Ifølge Britta K. Stenholt har byggebranchen en forpligtigelse til at tage sin del af ansvaret for at hjælpe samfundet gennem coronakrisen.

- Byggebranchen er en afgørende faktor for at holde hjulene i gang i hele det danske samfund. Regeringen har gjort meget for at hjælpe byggeriet ved bl.a. at suspendere anlægsloftet og fremrykke offentlige anlægsprojekter. Derfor skal vi som virksomhed også løfte vores del af opgaven ved at hjælpe nogle af dem, der bliver ramt hårdest af ledighed på arbejdsmarkedet i gang igen. Også selvom en nedgang i økonomien kunne udløse en besparelse på i antallet af elevpladser, siger Britta K. Stenholt.

Vælger mellem fire linjer
Byggemarkedskæden har tradition for at tage mange elever ind.
- Mange af de unge som begynder som elever, fortsætter med at arbejde hos os. Ikke mindst fordi en elevplads åbner et væld af muligheder for de unge. Vi har adskillige eksempler på, at elever ender som ledere i Stark – mange af vores trælastdirektører er begyndt som elever, fortæller Britta K. Stenholt.

Som elev i Stark kan man vælge mellem fire linjer, der alle er baseret på en to-årig uddannelse med løn. Elevtiden veksler mellem praktik i virksomheden og korte skoleophold af to ugers varighed.

Blandt linjerne er Handelsuddannelsen med speciale i træ og byggematerialer. Linjen er et eksempel på, hvor alsidig en elevuddannelse kan være – og hvor mange muligheder, den åbner op for: Som udlært arbejder man med professionel kundeservice og bliver derved professionel rådgiver for kunden. For mange elever ender det med et godt job efter blot to års elevtid og gode muligheder for at gøre karriere.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109