23948sdkhjf

Bülow Huse reddet fra tvangsopløsning

Byggefirmaet Bülow Huse har i tre måneder været under tvangsopløsning ved Erhvervsstyrelsen, men på falderebet er det lykkes byggeveteranen Karsten Bülow at redde firmaet, der nu skal fortsætte i en dvaletilstand

Byggefirmaet Bülow Huse A/S i Hørsholm er ikke længere under tvangsopløsning.

Det fremgår af cvr-registret.

Her står der, at den under 18.02.2020 fremsendte anmodning til Skifteretten i Helsingør om opløsning af virksomheden, er tilbagetaget.

Dermed er det lykkes indehaver og byggeveteran Karsten Bülow at redde firmaet på sidstedagen for en genoptagelse.

På cvr står der desuden, at der i dag er skudt flere millioner kroner i kapital ind i firmaet.

- Kapitalnedsættelse besluttet 12.05.2020 og gennemført 18.05.2020 dækning af underskud kr. 9.400.000,00  til kurs 100,00. Kapitalen udgør herefter kr. 400.000,00, står der på hjemmesiden.

Licitationen - Byggeriets Dagblad har været i kontakt med indehaver og adm. direktør Karsten Bülow, der ikke har lyst til at kommentere på ændringen. Han siger dog, at regnskabet bliver sendt ind i registret senere i dag.

Fortsætter i andet firma

Selvom firmaet nu er reddet fra tvangsdøden, skal Bülow Huse A/S som selvstændigt firma ikke genrejses.

Karsten Bülow fortalte nemlig i starten af denne måned til Licitationen – Byggeriets Dagblad, at han arbejder på at samle aktiviteterne fra Bülow Huse Entreprise A/S og Bülow Huse A/S, så driften kan fortsætte i førstnævnte selskab.

Det betyder, at det tvangstruede selskab reelt set bliver lukket, mens byggeaktiviteterne fortsætter i entrepriseselskabet.

– De sidste to år har aktiviteterne alligevel ligget i det selskab, sagde Karsten Bülow 5. maj. 

Erhvervsstyrelsen anmodede 18. februar om en opløsning af Bülow Huse og Bülow Huse Holding A/S, efter at de 16. januar havde sendt et påkravsbrev til byggevirksomhedens ejer og direktør Karsten Bülow.

Det viser en indsigt, som Licitationen – Byggeriets Dagblad har fået.

Fra 18. februar har Bülow Huse en tre måneders frist for genoptagelse.

Hverken Bülow Huse A/S eller Bülow Huse Holding A/S er længere under tvangsopløsning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094