23948sdkhjf

Skou Gruppen tager hul på travle måneder i København

Skou Gruppen er hovedentreprenør på en ny byggesag for Københavns Ejendomme & Indkøb, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Entreprenørvirksomheden skal i samarbejde med Rønnow Arkitekter ombygge tredje og fjerde etage af Jydeholmen 15 i Vanløse til et nyt områdekontor, der fremover skal bruges af Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. 

Ombygningen af Jydeholmen 15 består af nyindretning i ejendommen, balanceret ventilation på taget og opførelsen af to nedgange til flugtvejstrapper fra tagterrassen.

Ikke umoderne om få år

Jydeholmen 15 er en ejendom opført i 1971, der i dag huser andre industrielle erhverv som lægepraksis, hjemmepleje, børneinstitution og Skolen Sputnik for elever i 0-6. klasse med sociale og emotionelle vanskeligheder og ADHD. 

Når de nye kontorlokaler, der bliver daglig arbejdsplads for næsten 150 mennesker, står klar til indflytning til efteråret, kan forvaltningen se frem til gode arbejdsforhold i store, åbne og lyse rum med moderne indretning. 

– Arkitektonisk prøver vi at ramme noget, som også har fat i tidsånden, uden at blive for målpræget og umoderne om få år. Etagerne kommer til at være moderne i indretningen med glasvægge i tidens tone, som bliver genkendeligt i forhold til indretning i dag, og som er velegnede til arbejdspladser med kontorrum, fortæller arkitekt MAA og byggeøkonom, Anders Hald, fra Rønnow Arkitekter, der er rådgivende virksomhed på byggeprojektet.

Er startet op
Skou Gruppen er netop gået i gang med ombygningen af 1.850 kvm af ejendommen på tredje og fjerde sal. 

– Vi begyndte i sidste uge med at sætte nye gipsvægge op på den ene side. Herfra skal vi installere el, og når væggene er blevet spartlet og malet, skal vi i næste fase etablere nye systemlofter med installation af et brandanlæg, ventilation og lamper i loftet samt udskifte radiatorer, siger Jacob Madsen, som er Skou Gruppens byggeleder på byggesagen. 

– Det bliver akustiske loftsystemer med en langt bedre lydisolering, der sikrer et godt arbejdsmiljø i de åbne kontorlokaler, tilføjer han. 

Som del af opgaven skal Skou Gruppen opføre to nedgange til flugtvejstrapper fra tagterrassen, hvorfor der etableres et tappetårn. Tårnene bygges hos Skou Gruppen i Hørsholm og køres efterfølgende i moduler ud til byggepladsen og hejses op. På den måde kan Skou Gruppen undgå, at håndværkerne kommer i sikkerhedsmæssig fare.

Den sidste del af indretningen i Jydeholmen 15 bliver etablering af nye gulve. Herefter monteres døre og fodpaneler. 

Der kommer fart på de næste måneder
Når Børne- og Ungdomsforvaltningens flytter ind i de nye, flotte områdekontorer på Jydeholmen 15, giver det plads til 20 nye botilbudspladser ved deres gamle adresse på Lindé Alle i Vanløse, der fremover kan huse udsatte borgere. En faktor, der for Jacob Madsen er med til at gøre byggeprojektet spændende og interessant: 

– Det er dejligt, at vi hos Skou Gruppen kan være med til at hjælpe Københavns Kommune ved at ombygge en slidt ejendom til nye kontorlokaler, siger Jacob Madsen. 

– Samtidig er det interessant at være en del af et intensivt projekt. Vi skal allerede færdiggøre ombygningen til efteråret, så der kommer til at være fart på de næste par måneder, tilføjer han begejstret.  

Skou Gruppen forventer at afslutte ombygningen af Jydeholmen 15 den 30. oktober 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219