23948sdkhjf

Mangel på folk: Malermestre får ikke tidsfristforlængelse

Mangel på maling udløser force majeure-regler. Det gør mangel på arbejdskraft ikke
Dansk Byggeri Malersektionen har medlemmer, der har udenlandske malere ansat. Under Corona pandemien har de enkelte lande kaldt deres statsborgere hjem, og det efterlader nu malervirksomhederne med store problemer, fordi de mangler arbejdskraft. De kan ikke nå tidsfristerne på entrepriserne og efterlyser, at der kigges på force majeure reglerne.
Næstformand i Malersektionen, Willi Becke forklarer, at byggebranchen har været ramt i nogen udstrækning under Corona pandemien, og der er nogle ting, der bør ses på nu i forhold til i en eventuel. anden bølge af Corona pandemien.

- Vi har haft og har problemer med at leve op til tidsfristerne på entrepriserne, fordi vores udenlandske medarbejdere igennem en længere periode har været hjemsendt til deres hjemlande under pandemien. På tidspunktet for hjemsendelsen manglede vi 10-50 pct. af medarbejderne, og det var ikke muligt at skaffe danskere til at overtage arbejdet.

Derfor synes vi, at force majeure reglerne skal ændres. Som det er nu, kan vi få tidsfristforlængelse, hvis vi ikke kan skaffe maling, men ikke tidsfristforlængelse hvis vi ikke kan skaffe arbejdskraft. Reglerne bør ændres så mennesker kommer før materialer.

Samtidig har sundhedsmyndighederne anbefalet - men ikke krævet - at udenlandske medarbejdere tog 14 dages frivillig karantæne, når de kom tilbage til Danmark. Det har vi som malermestre, ligesom mange andre håndværksvirksomheder, ikke haft mulighed for at praktisere pga. tidsfristerne og økonomien. Det har givet kritik fra vores samarbejdspartnere - kritik som vi ikke synes er rimelig, siger Willi Becke.

Offentlige bygninger lukket under Corona
- En anden ting, som har været et paradoks under krisen er, at de offentlige myndigheder har sendt deres medarbejdere hjem og samtidig lukket bygningerne. Det har betydet, at vedligeholdelsesarbejder ikke har kunnet udføres og dermed, at rigtig mange håndværkere er blevet sendt hjem.

Det mener jeg ikke, var Statsministerens hensigt, da hun den 12. marts lukkede store dele af Danmark ned, og ønskede at håndværkerne fortsatte. Alligevel har vi oplevet, at dette skete på for eksempel Odense Universitet, hvor rigtig mange håndværkere arbejder løbende med vedligeholdelse af bygningerne. Der blev lukket ned og først genåbnet efter 2 ½ måned, siger Willi Becke og tilføjer, at langtidsvirkningen af Corona pandemien i forhold til byggebranchen er svær at spå om, men Dansk Byggeri Malersektionen er nervøse for, at investeringer i det private erhvervsliv vil blive påvirket, og dermed betyde færre entrepriser i fremtiden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078