23948sdkhjf

Uambitiøst: Ikke energitilskud til solceller og udskiftning af vinduer

3byggetilbud.dk hilser den nye, offentlige tilskudspulje velkommen, men savner ambitioner og undrer sig over, hvorfor vigtige energirenoveringer er udeladt.
Fra 2021 vil det være muligt at tilskud til energirenovering i helårsboliger, når en ny, offentlig tilskudsordning træder i kraft. 3byggetilbud.dk, der også har store, grønne ambitioner med relanceringen af Energihjem.dk senere på året, tager godt imod den nye tilskudspulje, da et økonomisk incitament til at energirenovere er vigtigt.

Det fremhæver 3byggetilbud i en pressemeddelelse, hvor det dog i samme moment understreges, at det forekommer uambitiøst, at det ikke er muligt at få økonomisk støtte til installation af solceller med det nye energitilskuds, der skal gælde fra 2021-2024

Høringsforslag til tilskudspuljen er netop fremlagt, og her fremgår det, at der vil være energitilskud til visse former for isolering, konvertering til varmepumpe, energimærkning og ventilation med varmegenvinding. Af bekendtgørelsen fremgår det dog ikke, at der er energitilskud til eksempelvis udskiftning af vinduer, isolering af hulmur eller solceller.Og det ærgrer direktør Martin Borgstrøm, 3byggetilbud.dk. som årligt formidler 50.000 renoveringsprojekter mellem danske boligejere og håndværkere.

- Det er skuffende med et energitilskud, der ikke medtager alle energirenoveringer, siger Martin Borgstrøm, direktør hos 3byggetilbud.dk.

I oktober 2020 relancerer 3byggetilbud.dk søstersitet Energihjem.dk, som en del af et nyt, stort klimapartnerskab med Danske Bank. Man håber nu på, at der med den nye tilskudsordning bliver sat nok kroner og ører af til at få endnu flere danskere til at energirenovere:

- Vi håber, at tilskuddet har en væsentlig størrelse, så det kommer til at have betydning for om boligejeren igangsætter en energirenovering. Vi ved nemlig via vores data, at det økonomiske aspekt spiller en afgørende rolle for igangsættelsen af energirenoveringer, fortæller Martin Borgstrøm.

Fare for en stop-and-go-effekt i energirenoveringer
Data fra 3byggetilbud.dk viste en stop-and-go-effekt i antallet af grønne renoverings- og byggeprojekter efter valget sidste år. Helt konkret modtog 3byggetilbud.dk 34 pct. færre energirenoveringer efter regeringsskiftet, da boligejerne afventede en mulig grøn håndsrækning. Samme effekt spår tilbudsportalen, indtil boligejerne kender deltaljerne for tilskudsordningen 2021.

- ige nu, hvor vi alle taler om, at man skal sætte gang i Danmark er det ret paradoksalt, at man barsler med en tilskudspulje, der kan sætte en dæmper på danskernes lyst til at energirenovere. Det ville jeg også selv gøre, hvis jeg stod over for en facadeisolering eller ønskede at udskifte min varmekilde og jeg vidste, at der var penge at spare, hvis jeg ventede til næste år, siger Martin Borgstrøm.
3byggetilbud.dk håber derfor, at man vil slække på kravene for tilskud således at danskere, der har igangsat energirenovering i 2020 også kan komme i betragtning til energitilskuddet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066