23948sdkhjf

9.500 kvadratmeter træ-lignende vinyl til Horsens

På Nordhavnen i Horsens bliver en tidligere fabriksgrund i øjeblikket omdannet til en ny attraktiv bydel med 70.000 kvadratmeter udlejningsboliger, erhvervslokaler, serviceejendomme, butikker og oplevelsespladser. Bydelen kommer til at hedde Jernlageret og vil bestå af de fem bygninger Kanalhusene, Havnehusene, Annexhuset, Øen og Karréhuset, som netop er blevet opført.

Karréhuset er en helt nyopført bygning, som ligger på en grund, der tidligere rummede fabrikken Nopa Nordic. I stedet er der nu blevet opført i alt 157 boliger, som lejes ud af andelsboligforeningen Odinsgaard. I alle boligerne har Timberman stået for levering af gulve, og her er valget faldet på et vinylgulv af mærket Novego, som har en overflade med træstruktur, der ligner sæbebehandlet eg. Og hos gulvvirksomheden glæder man sig over at være i mål.

– Projektet er forløbet utrolig vellykket og er et rigtig godt eksempel på, hvor vores Novego-vinylgulve virkelig kommer til sin ret. Plankerne har en naturtro overflade i 3D og en fugtafvisende kerne af glasfiberforstærket vinyl. Det gør dem utroligt slidstærke, så de kan holde til mange ind- og udflytninger samt skiftende lejere, som behandler gulvet forskelligt – uden at det skal skiftes eller slibes ned, fortæller projektkonsulent Alex B. Jørgensen fra Timberman og fortsætter:

– Det egner sig derfor særdeles godt til udlejningsejendomme som Karréhuset. For at gøre gulvet mere æstetisk og hyggeligt i private boliger, vælger mange desuden en overflade, der ligner træ.

Praktisk og hjemligt
Det er Torntoft & Mortensen, der har været totalentreprenør på projektet, og i fællesskab med arkitektfirmaet Rum og ingeniørvirksomheden Cowi har de været med til at rådgive i forhold til byggeriet, som blandt andet omfatter 9.500 kvadratmeter gulv.

– Bygherren ønskede et robust og praktisk gulv med minimalt vedligehold uden nødvendig nedslibning eller udskiftning ved flytning – men som samtidig skulle passe ind i et boligbyggeri. Derfor faldt valget på Novego-vinylplanken fra Timberman, som kombinerer de praktiske egenskaber med et mere hjemligt udtryk, fortæller byggeleder Charlotte Frost fra Torntoft & Mortensen, som fortsætter:

– Det har været et stort og spændende projekt at være en del af, og resultatet er meget tilfredsstillende. Byggeprocessen er forløbet fint, og de udfordringer, der er dukket op undervejs, er blevet løst hen ad vejen.

De 107 af boligerne i Karréhuset blev afleveret tilbage i februar, mens de sidste 50 boliger netop er blevet afleveret, og hele indflytningen i Karréhuset kan således ske omkring august.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266