23948sdkhjf

For første gang: Festool og Carl Ras sender live på Facebook

Corona-krisen har også ramt de mange værktøjs-leverandører, som med jævne mellemrum arrangerer produktdemonstrationer i byggemarkeder og hos grossister.

Det stopper dog ikke Carl Ras og Festool fra at invitere til produktdemonstration – på afstand og digitalt – på fredag den 26. juni kl. 11:00-11:30

Og så er det i øvrigt mere end ”blot” en produktdemonstration. Det er er faktisk Festools første live online kursus i Danmark, hvor Paw fra Festool demonstrerer og viser tips til hvordan håndværkere får det bedste slibe- og polérresultat.
Der bliver filmet med flere kamaraer, så detaljer kan vises korrekt og det bliver muligt for deltagerne under kurset via en char-funktion.

- Normalt er det jo på traditionelle kurser eller ”messedage”, hvor håndværkerne skal møde fysisk op, at de får indsigt og læring. Vi håber, at dette initiativ kan være et alternativ, hvor kvaliteten af undervisningen er ligeså god som den traditionelle, men metoden er langt mere effektiv og kræver mindre tid for håndværkeren, siger marketingchef Steen Demskov, Carl Ras.

- Hvis ikke håndværkeren har mulighed for at se med ”live” på fredag, så kan kurset selvfølgelig efterfølgende ses via vores Youtube kanal på et tidspunkt, der passer ind.
Vi er spændte og håber at feedback og seertal bakker op om ideen og vi fremover kommer til at sende endnu flere live kurser, fremhæver Steen Demskov.

Du kan tilgå begivenheden via Carl Ras's Facebook side i morgen, fredag den 26. juni kl. 11:00-11:30

Artiklen er en del af temaet Værktøjstest.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125