23948sdkhjf

Tidligere Torntoft & Mortensen-direktør køber sig ind i nyt firma

Svend Torntoft har købt halvdelen af Østjysk Tømrer & Freelance i Horsens af stifter og ejer, Simon Holch. Her indtræder Svend Torntoft som adm. direktør med ansvar for salg, indkøb og administration, mens Simon Holch fortsætter som tømrermester med ansvar for produktionen. 

– Med Svends indtrædelse, styrker og konsoliderer vi nu virksomheden markant med mere dedikeret styring og ledelse i fronten på især salg og indkøb, og det frigiver meget tid til mig, så jeg kan forsætte med at være synlig på byggepladserne, som absolut er det, jeg brænder mest for, siger tømrermester Simon Holch. 

Handlen havde virkning pr 1. juli, skriver selskabet i en pressemeddelelse. 

Afsked med familiefirmaet i god ro og orden
Svend Torntoft kommer fra en mangeårig stilling som medejer og direktør for entreprenørvirksomheden Torntoft & Mortensen A/S. 

– Jeg har trådt mine barnesko i en tømrervirksomhed og det ligger i blodet gennem generationer, udtaler Svend Torntoft, som også har en kandidat i økonomi og administration i bagagen. Han fortsætter: 

– Tømrervirksomheden jeg i mange år var en del af, har sidenhen udviklet sig til at blive en stor og respekteret totalentreprenør. I god ro og orden opsagde jeg min stilling sidste sommer, da jeg brændte for at komme tilbage og tættere på drift og udvikling af netop tømrervirksomhed. 

Han har tidligere arbejdet sammen med Østjysk Tømrer og Simon Holch. 

– Vi satte os sammen og konstaterede hurtigt, at hvis vi kombinerede vores forskellige kompetencer og interesser, så ville vi sammen med det stærke mandskab kunne stå stærkt i markedet for tømrerarbejde og mindre hovedentrepriser, fortæller Svend Torntoft. 

Tager livet af misvisende firmanavn
Med udvidelsen af ejerkredsen bliver firmanavnet reduceret. Fremadrettet er navnet ”Østjysk Tømrer ApS”, da ordet ”Freelance” er et levn fra opstarten i 2014. 

– Vores virksomhed er siden den spæde start i 2014 gået fra at være mig selv, en firmabil og en telefon til nu at have nybygget lager og domicil, ved E45 afkørsel C i Horsens. I starten solgte vi små timelønsopgaver og i dag beskæftiger vi nu 25 mand, hvor vi udfører både små og store opgaver i Østjylland for private, totalentreprenører, boligforeninger og det offentlig i både fag - og hovedentrepriser, forklarer Simon Holch.

Målsætningen i Østjysk Tømrer er ifølge de to ejerledere, at bygge med de samme kunder og involverede parter igen og igen.

– Vi er vokset uden markedsføring og ganske enkelt vokset sammen med vores kunder. Vi ønsker at være forberedt og stille krav til os selv og til vores samarbejdspartnere, hvilket giver værdi for alle parter og vi har heller ingen tvister eller problemsager, siger Simon Holch. 

For tiden udføres der tømrerarbejde på mere end 300 lejeboliger fordelt på forskellige projekter med både etagebyggeri og rækkehuse for forskellige totalentreprenører. For boligforeninger udføres der facaderenoveringer samt tømrerarbejde på både nye og eksisterende daginstitutioner. For private husejere gennemføres hver uge tag- og vinduesrenoveringer.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079