23948sdkhjf
>

Nordjysk møbelfabrik jagter snedkere efter millioninvestering 

Klim Furniture har for nylig investeret 6,5 mio. kr. i en ny snedkermaskine, som sammen med de andre avancerede maskiner er indkøbt til at tage sig af rugbrødsarbejdet på den lille nordjyske møbelfabrik. 

Det skriver Jyllands-Posten. 

Direktør Ole Fuglsang, der overtog fabrikken sammen med sin hustru Pia Bårris i 2002, fortæller til avisen, at den forøgede maskinkapacitet betyder, at fabrikken skal ud på jagt efter flere snedkere. 

- Den nyeste maskine samler tre arbejdsgange i én fuldautomatisk proces. Men ellers laver vi selv alt i hånden, da finishen er utrolig vigtig for os. Den vil vi aldrig kunne opnå ved brug af maskiner alene. Derfor kommer snedkermaskiner heller ikke til at betyde, at vi afskediger folk. Tværtimod har vi så godt gang i en positiv udvikling, at vi nok nærmere skal ud og finde flere snedkere for at kunne følge med, siger han. 

Parret solgte 75 pct. af aktierne til den lokale erhvervsmand Jan Middelboe for to år siden, men det har ikke ændret på produktionen, som stadig er 100 pct. dansk og varetaget af lokale håndværkere. 

Materialerne i form af finer og mdf kommer fra leverandører rundt omkring i Europa.  

Klim Furniture kan i år fejre sit 90-års jubilæum. 

 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.125