23948sdkhjf

Dansk Byggeri: Hvor bliver klimatilpasnings-planen af?

I en ny spørgeundersøgelse fra Dansk Byggeri siger to ud af tre danskere, at klimasikring og kystbeskyttelse bør prioriteres højere. Men regeringens løfte om en national plan for klimatilpasning er stadig ikke indfriet.

Det skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse

Branchedirektør i Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri, Henrik Friis, påpeger, at efter en vinter med voldsomme regnskyl og storme og en februar måned, der var den mest regnfulde nogensinde, lovede miljøminister Lea Wermelin i marts en national plan for klimatilpasning. Men siden er der stort set intet sket.

- Den nye spørgeundersøgelse, som A&B Analyse har lavet for Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri, bør ellers gøre indtryk på både miljøministeren og resten af regeringen. Den viser, at stigende vandstande og store økonomiske skader som følge af voldsommere vejr, rangerer højest over de ting, der bekymrer danskerne i forbindelse med klimaforandringer.
- Vi kan se, at der er stor bekymring i befolkningen, når det gælder den manglende klimatilpasning. Op mod 70 procent af danskerne er i høj eller nogen grad bekymrede for klimaforandringerne. Mens to tredjedele mener, at klimasikring- og kystbeskyttelse skal prioriteres højere, siger Henrik Friis.

Ifølge undersøgelsen, der er foretaget blandt 1.018 personer, stopper bekymringerne, lige som regnvand og storme, ikke ved kommunegrænserne. På tværs af geografi, generationer, husejere og lejere står det klart, at befolkningen er bekymret for konsekvenserne af klimaforandringerne.

Efterlyser en national plan for klimatilpasning
Dansk Byggeri efterlyser derfor en samlet plan for klimatilpasning. En plan, der skal sikre Danmark mod klimaforandringer, hvad enten det gælder stigende grund- og havvandsniveau, skybrud, stormflod, kraftige storme eller orkaner.

- Miljøminister Lea Wermelin har lovet, at regeringen kommer med en national plan for klimatilpasning. Indtil videre er der kun kommet en bred politisk aftale om at sætte gang i flere overfladeløsninger til opsamling af regnvand. Men tekniske krav bremser stadig vandselskabernes ønske om at klimasikre byerne med bassiner og løsninger, der kan samle de enorme mængder regnvand op, siger Henrik Friis.
Dansk Byggeri foreslår en statslig klima- og kystfond, som skal give finansielle muskler til kommunerne, bedre låneadgang til både kommuner og grundejere i laug samt samle og koordinere de kommunale klimatilpasningsplaner.
- På den måde kan der udarbejdes landsdækkende planer for klimatilpasning, som sætter effektivt ind, hvor behovet er størst, siger branchedirektør Henrik Friis, Dansk Byggeri.

Se spørgeundersøgelsen Danmarkspanel Uge 22 2020 om klimaforandringer
her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078