23948sdkhjf

Gulvkoncern får ny mand i toppen

1. august fik Inbogulve ny CEO. Peter Rønn har 32 års erfaring fra detailbranchen i rygsækken og har senest skabt varig vækst og en succesfuld transformation hos Kop & Kande.

På trods af solid erfaring forventer han en stejl læringskurve i sin nye stilling:

- Garant er en frivillig kæde bestående af selvstændige ildsjæle, der besidder et fantastisk købmandsskab. Det har jeg enorm stor respekt for. Derfor bliver en af min første og fornemmeste opgaver at komme ud og tale med mine mange nye kolleger, lære dem at kende og lytte til hvilke muligheder og udfordringer, de ser for Inbogulve og Garant, siger Peter Rønn. Han fortsætter:

- Vigtigst for mig er opbygningen af samarbejde og tillidsfulde relationer. Både medlemmer imellem og med vores leverandører. Jeg tror, vi kan nå langt ved at skabe et stærkere netværk og samtidig opbygge et fælles fundament og en kultur hos Garant, hvor alle led samarbejder tættere mod fælles mål, fortæller Peter Rønn.

Vigtigt skridt

Inbogulve har det seneste år ikke haft en CEO, så Peter Rønns tiltræden er et vigtigt skridt mod at definere retningen for den markedsledende kæde af gulv- og gardinforretninger.

Det mener Jan Engmark, formand for bestyrelsen i Inbogulve:

- Vi har set meget frem til at få Peter Rønn ombord, og med hans kompetencer ved roret forventer jeg, at vi får sat skub på den udvikling, som har været på hold, mens vi har ledt efter den rette CEO. 

Succesfulde transformationer i bagagen

Peter Rønn har stået i spidsen for flere succesfulde transformationer i detailbranchen senest hos Kop & Kande, hvor han har sikret transformationen af selskabets struktur, koncept og profil. Det resulterede blandt andet i markant øget vækst målt på både antallet af butikker og omsætning.

Den erfaring skal Peter Rønn nu trække på som CEO for Garant.

- Det er et halvt år siden min ansættelseskontrakt blev skrevet under, og jeg har glædet mig meget til at komme i gang. Garant har et stort udviklingspotentiale, og det er lige præcis den type opgave, som jeg finder enormt spændende. Virksomheden er allerede markedsledende, så i modsætning til mit tidligere virke ligger udfordringen ikke i at transformere, men i at udvikle og skabe sammenhænge i alle led, slutter Peter Rønn.

Privat bor Peter Rønn i Voldum mellem Århus og Randers med sin 17-årige datter, Malou. Han er uddannet Akademiøkonom med speciale i detail fra Detailhandelsakademiet og har desuden taget uddannelsen Strategic Board Room fra den forretnings- og ledelsesorienterede uddannelsesinstitution Board Governance.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219