Husk deadline for regnskabet og undgå bøder
På grund af Corona-krisen er fristen for at indsende regnskab udskudt til slut august, men over 40.000 selskaber mangler fortsat at indsende regnskab til Erhvervsstyrelsen, viser data fra Risika og FSR – danske revisorer.
Langt de fleste selskaber følger regnskabsmæssigt kalenderåret. Sidste år havde styrelsen modtaget 198.236 kalenderårs-regnskaber den 20. august. I år er tallet 151.612.
- Tallet er interessant, da fristen for at indsendte regnskabet for de mange danske selskaber, der følger kalenderåret i år er udskudt til 31. august på grund af coronakrisen. Det betyder, at deadline er om én uge for de mange selskaber, der endnu ikke har indsendt årsrapporten. Overholder virksomhederne ikke fristen, kan det resultere i bøde på op til 3.000 kr. per ledelsesmedlem og i værste fald tvangsopløsning, siger Sara Sayk, SMV-chef hos FSR – danske revisorer, i en pressemeddelelse.
Overvægt af selskaber som ”gør det selv” Blandt de 151.612 selskaber, der allerede har indsendt årsregnskabet, er der 81 pct., som har benyttet en revisor og har en erklæring på regnskabet.
- Sammenholdt med sidste år er det på nuværende tidspunkt de selskaber, der har benyttet sig af en revisor, der er tættest på at være ”i mål”. Derimod viser vores analyse, at blot 64 pct. af ”gør det selv”-selskaberne har fået indsendt deres årsregnskab her en uge før fristen, siger CFO hos Risika, Nicolai Rasmussen.
For de selskaber, der endnu ikke har indsendt regnskaber, er der udover bøder og risiko for tvangsopløsning også andre gode grunde til at indsende regnskabet i tide.
- Kunder, leverandører og banker har også et øje på, hvornår regnskabet bliver indsendt. Det kan nemlig ses som et væsentligt risikosignal, hvis der ikke er styr på fristerne i selskabet. Faktisk er rapporteringstidspunktet blandt de vigtigste parametre i vores kreditmodeller. Jo mere forsinket regnskabet er, desto større bliver risikoen for konkurs simpelthen, siger Nicolai Rasmussen.
Vær opmærksom på brevet fra Erhvervsstyrelsen Overskrider et selskab, der følger kalenderåret, fristen den 31. august, sender Erhvervsstyrelsen et rykkerbrev. I brevet er der to frister. Indsendes regnskabet ikke inden for otte dage, får ledelsen en bøde. Samtidig er der en frist på fire uger. Hvis den overskrides, kan Erhvervsstyrelsen uden yderligere varsel bede skifteretten om at tvangsopløse selskabet.
- Hvis man i disse coronatider bliver udfordret på at overholde fristen, er der gode grunde til at holde øje med, hvornår brevet fra Erhvervsstyrelsen lander. Når brevet er modtaget i den digitale postkasse, er der ingen vej uden om afgifterne, hvis man bryder ottedages-fristen. Reglerne giver mere elastik i forhold til oversendelse til tvangsopløsning, men selv i en krisetid skal man næppe forvente uendelig lang snor fra styrelsen, siger Sara Sayk.
Fakta: Hvad sker der, hvis en virksomhed afleverer årsrapporten for sent
Fristen for indsendelse af årsrapporten er fem måneder efter regnskabsårets udløb. Dog skal børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber indsende årsrapporten senest fire måneder efter regnskabsårets udløb.
Virksomheder med regnskabsår, der afsluttes i perioden fra den 31. oktober 2019 til og med den 30. april 2020, har ekstraordinært fået forlænget indberetningsfristen med tre måneder på grund af coronavirus/covid-19-situationen.
Hvis man overskrider fristen for indsendelse af årsrapport/undtagelseserklæring, sender Erhvervsstyrelsen et brev med påkrav om indsendelse til virksomhedens digitale postkasse.
Virksomheden får i påkravsbrevet en frist på otte dage. Hvis årsrapporten/undtagelseserklæring ikke indsendes inden udløbet af påkravsbrevets frist, pålægges hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse henholdsvis hver filialbestyrer en afgift.
Desuden får virksomheden i påkravsbrevet en frist på fire uger. Hvis den overskrides, kan Erhvervsstyrelsen uden yderligere varsel anmode skifteretten om at tvangsopløse virksomheden. For visse interessentskaber og kommanditselskaber samt filialer vil disse blive slettet fra registeret.
Om afgiften
Afgiften pålægges hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse personligt. Afgiften udgør per ledelsesmedlem (henholdsvis filialbestyrer):
500 kr. for første påbegyndte måned 2.000 kr. i alt for anden påbegyndte måned 3.000 kr. i alt for tredje påbegyndte måned Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. per ledelsesmedlem (henholdsvis filialbestyrer).
Afgiftsbreve sendes til privatpersonens digitale postkasse, efter at den forsinkede årsrapport er blevet modtaget og offentliggjort hos styrelsen.
Om genoptagelse ved tvangsopløsning
En virksomhed, som er sendt til tvangsopløsning hos skifteretten, kan genoptages.
Dog ikke, hvis virksomheden har været under tvangsopløsning inden for de seneste fem år.
Det er endvidere et krav, at kapitalen i selskabet er til stede. Hvis kapitalen er mindre end kapitalkravet, skal den bringes op på mindst dette beløb.
Hvis en virksomhed skal genoptages, skal det ske senest tre måneder efter, at Erhvervsstyrelsen har bedt skifteretten om at opløse selskabet. Fristen på tre måneder forhindrer ikke skifteretten i at behandle sagen inden de tre måneder er gået.
Kilde: Erhvervsstyrelsen.dk og selskabsloven
Artiklen er en del af temaet MesterTips.
