23948sdkhjf

Aarsleff-selskaber vinder milliardaftale for DSB

Aarsleff Rail har netop underskrevet en kontrakt til anslået 1,1 mia. kr. med DSB om vedligehold og service af bygninger, tekniske installationer og overvågning af anlæg. Aarsleff Rail er kontraktholder og løser opgaven i samarbejde med Wicotec Kirkebjerg. 

Kontrakten på Hard FM-ydelser har været i EU-udbud, og løber i fem år med mulighed for at forlænge i op til tre år. 

I tæt tilbuds- og forhandlingsforløb har de to selskaber, som begge er en del af Aarsleff-koncernen, fra årets begyndelse til kontraktunderskrivelsen inddraget mere end 20 medarbejdere fra de to virksomheder. Et både givende og krævende arbejde, lyder det fra adm. direktør i Aarsleff Rail Thomas Mollerup: 

– Jeg er stolt af den store indsats vores tilbudsteam har ydet, og jeg er sikker på, at det gode forarbejde udgør et enestående fundament for udførelsen af opgaven, siger han.

Driftsstart om en måned plus det løse

Kontraktperioden indledes med en implementeringsfase og den 1. oktober 2020 overtager Aarsleff Rail og Wicotec Kirkebjerg ansvaret for vedligeholdelse og service af DSB’s anlæg. I implementeringsfasen gennemføres en omfattende uddannelsesindsats af de medarbejdere, der skal udføre opgaverne, hvor de blandt andet lærer om faciliteternes tekniske indretning og adgangsveje.  

Partnerne ser nu ind i at skulle servicere DSB’s 421 stationer og mange tekniske anlæg. 

– DSB har i udbudsmaterialet blandt andet ønsket at forenkle deres styringsprocesser omkring kontrakten, og på det område glæder jeg mig til at vise, at vi har stor erfaring i at arbejde som én organisation og leverer intelligente løsninger i samarbejde med kunden, siger adm. direktør i Wicotec Kirkebjerg Brian Ludvigsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094