23948sdkhjf

Indbrud i varebiler: Nu vil forsikringsselskaberne stille nye krav til dig, mester!

Forsikringsselskabernes brancheforening, Forsikring & Pension, vil i løbet af det næste halve års tid forsøge at klarlægge, hvilke krav forsikringsselskaberne kan stille til virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen, så tyveknægte får sværere ved blandt andet at bryde ind varebilerne.

Det er da også på høje tid, at forsikringsselskaberne kommer ind i kampen. Indbrud i varebiler koster håndværkere og håndværksmestre millioner af kroner. Også selvom håndværksmestrene sørger for at sikre bilerne og mærke værktøjet. Mange håndværksmestre, som har oplevet flere indbrud i deres varebiler trods sikring og mærkning, får besked om, at forsikringsselskabet opsiger forsikringen eller forhøjer præmien gevaldigt.

Derfor er der håndværksmestre som undlader at melde et indbrud til forsikringsskabet og i stedet betale tabet af egen lomme - selvom de faktisk er forsikrede. De orker bare ikke bøvlet med forsikringsselskabet.

Man kan håbe, at den arbejdsgruppe i Forsikring & Pension, som nu skal kigge på hvilke krav de kan stille til håndværksmestrene og deres biler, er vakse nok til at udmønte disse overvejelser i en prispolitik, som tilgodeser de håndværksmestre, som aktivt gør noget for at sikre deres biler.

Og så kan arbejdsgruppen i samme omgang lige give forsikringsselskabernes konsulenter en opfriskning i kundepleje og et formidlingskursus, så de igen kan tale med kunderne i øjenhøjde og ikke via en 24 sider lang forsikringspolice.

Læs også: Nye miljøzone-regler for varebiler overtrådt over 18.000 gange

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078